Tosprogede/flersprogede børn

Definitioner   Minilex   Praktiske råd   Mailinglisten   Fordomme   Links   Litteraturliste   Opslagstavlen   Kontakt

 

Praktiske råd
 De fleste sprogforskere er i dag enige om, at det bedste princip i tosprogede familier er, at forældrene holder fast i deres eget modersmål, når de taler med deres barn. Det er på den måde, de bedst kan udtrykke deres følelser, og det mærker barnet. Forældrene taler det sprog, de er bedst til og taler mest flydende og fejlfrit.
Derudover anbefales det ofte, at forældrenes indbyrdes sprog er minoritetssproget. Altså det sprog, som børnene ikke møder ellers blandt kammerater, i skolen m.v..
Dette afgøres dog ofte af, om begge forældrene er i stand til at tale minoritetssproget. I nogle tilfælde er det kun den ene af forældrene, og det forekommer også ofte, at forældrene har et helt tredje sprog indbyrdes. (Det kunne f.eks. være en dansk far og en polsk mor med engelsk som fællessprog).

Der er dog bred enighed om, at man ikke skal bryde det mønster, man engang har valgt. Det kan virke forvirrende på barnet, hvis en af forældrene bryder mønsteret og skifter sprog.

Det er vigtigt, at barnet lærer sit andet hjemland at kende gennem lange ferier og ophold, så ofte man har råd til det. Der føler man rigtigt, at sproget får et ordentligt skub fremefter. Og barnet bliver mere motiveret i at tale sproget, når det oplever, at det ikke kun er mor eller far, der taler dette mærkelige sprog, men at det kan kommunikere med familie og venner i et andet land. Ofte sker det i en ferie, at et barn, der har forstået sit minoritetssprog - men aldrig talt det - pludselig også taler det, og fortsætter med det efter ferien.
Ældre familiemedlemmer kan også inviteres på lange ferier. I det hele taget er det en god idé at bruge familien.

I hverdagen kan man styrke minoritetssproget ved at have kontakt til andre familier med samme sprog. Specielt hvis der er lidt ældre børn, barnet kan lege med er det effektivt.

Man kan næsten ikke begynde for tidligt med sangbøger, pegebøger, lydbånd, Cd'er, Cd-rom og videobånd. For ligesom børn med ét modersmål har brug for at høre godnatsange og få læst højt af gode børnebøger, har tosprogede børn brug for det samme på begge sprog. Det kræver en ekstra indsats af forældrene at finde materialerne, men det er bestemt ikke umuligt.

Husk, at det er barnets behov, det kommer an på. Barnet bør ikke føle det som et pres at tale to sprog.
Lad være med at få barnet til at optræde. Det vil få det til at føle sig utilpas og anderledes. Målet er, at det skal være en naturlig ting at tale to sprog. Så vil det være noget barnet får stor glæde af, mens det vokser op.

Sidst opdateret 02. June 2004