Tosprogede/flersprogede børn

Definitioner   Minilex   Praktiske råd   Mailinglisten   Fordomme   Links   Litteraturliste   Opslagstavlen   Kontakt

 

Mailinglisten

Hjemmesidens mailingliste ligger i Yahoo Grupper og startede i september 2001. Listen er oprettet for give forældre til flersprogede børn både i Danmark og rundt om i verden et forum, hvor de kan diskutere, udveksle erfaringer, søge gode råd og fortælle om deres børns små og store fremskridt. Et forum, hvor man kan være sikker på, at der altid er andre, der står/har stået i en lignende situation. En mulighed for at udveksle erfaringer og søge råd hos hinanden.

Tilmelding
Ønsker du at tilmelde dig mailinglisten, kan du gøre det her:
http://dk.groups.yahoo.com/group/tosprogede-boern

Du kan sende e-mail direkte til mailinglistens moderatorer på denne adresse og få hjælp med tilmeldingen
tosprogede-boern-owner@yahoogrupper.dk

Medlemmerne
Det vi har tilfælles i gruppen er, at vores børn kommer til at vokse op med flere sprog, og at ét af de sprog er dansk.
Der er nu tilmeldt over 200 forældre fra Danmark, USA, Frankrig, Belgien, Tyskland, Schweiz m.fl., og vi er forældre til 2- 3- og  4-sprogede børn i alle aldre, nogle enkelte er ikke født endnu.

Nogle af de emner, der har været berørt  på listen er:
- Kan mit barn lære 4 sprog samtidigt?
- Hvordan er de franske skoler i Danmark?
- Hvad gør jeg, når min datter på 3 nægter at tale dansk?
- Er det uhøfligt at tale minoritetssproget med sit barn, når man har gæster? 
- Eller hvad når man står i kø i supermarkedet?
- Hvor kan man købe danske børnebøger og cd-romspil over internettet?
- Jeg glemmer at tale dansk, når min datter altid svarer igen på engelsk. Gør det egentlig noget?
- Min mand føler sig udenfor, når jeg taler dansk med børnene, og han ikke forstår, hvad vi siger, hvad gør jeg?

Mailinglisten
En mailingliste fungerer på den måde, at de e-mails medlemmerne sender til listens adresse, bliver sendt ud til alle på listen.
Yahoo kræver at du registrerer dig hos dem. Dette skal kun gøres én gang. Derefter kan du melde dig til flere mailinglister uden at skulle registreres igen.
Når du melder dig på listen, modtager du først en velkomst, og så snart du har svaret på den ved at sende en introduktion, hvor du kort (eller meget gerne langt) fortæller lidt om dig selv, vil du blive lukket helt ind og begynde at modtage e-mails fra de andre medlemmer.
Alle listens medlemmer modtager og læser altså de samme mails.

Websiden
Der er en webside tilknyttet mailinglisten.
Som medlem kan du gå ind på siden og læse alle de meddelelser, som er sendt indtil nu. Man kan også følge med på listen udelukkende på websiden og på den måde undgå for mange breve i sin postkasse. Man kan altså både læse og selv sende post via websiden.
Alle medlemmer har skrevet en introduktion, som ligger i en mappe på hjemmesiden. Der får man et hurtigt overblik over, hvem der deltager, hvor de kommer fra, hvor gamle deres børn er, og hvilke sprog de taler.
Der er flere andre muligheder. Alle medlemmer kan f.eks oprette polls, indsætte deres favoritlinks, billeder af familien, eller anbefale bøger og andet materiale til hinanden i databasen.
Der er også mulighed for at chatte med de andre medlemmer døgnet rundt

Sidst opdateret 23. February 2005