Tosprogede/flersprogede børn

Definitioner   Minilex   Praktiske råd   Mailinglisten   Fordomme   Links   Litteraturliste   Opslagstavlen   Kontakt

 

Fordomme I store dele af verden, er det normalt at være tosproget, men vokser man op som tosproget i et land, hvor det normale er, kun at have et sprog, forekommer der ofte fordomme og misforståelser hos personer i barnets omgivelser.
Disse fordomme kan man møde i sin egen familie og omgangskreds, Specielt, hvis de ikke ser nogen grund til at barnet skal lære sproget (Hvad kan barnet bruge det til i en jobsituation f.eks.?) Her kan man forklare vigtigheden af at kunne tale med sine slægtninge.
Men man vil også opleve fordomme blandt pædagoger, lærere og andre professionelle, der har med barnet at gøre.
Man kan prøve at forklare grundene til at man har valgt at opdrage sit barn tosproget.
Men efterhånden lærer man at lytte (eller lade som om man lytter), nikke betydningsfuldt og takke for det gode råd, - og kun tage det til sig, man kan bruge til noget.

Her er nogle af de mest almindelige holdninger, som man ikke kan undgå at støde ind i som forældre til et tosproget barn:

Det er svært for barnet at lære to sprog, så det vil tale senere end andre børn.

Det er meget individuelt hvornår børn begynder at tale.
At et barn taler sent, betyder ikke at der er noget galt, men blot at det er længere om, at komme til det trin i sin udvikling. Det samme er gældende for tosprogede børn.

Barnet bør lære det ene sprog ordentligt først, så kan det senere lære det andet.

Børn har brug for stimulering og støtte, for at lære at tale. Børn der får denne støtte i at lære to sprog, lærer begge lige godt. Børn, der mangler denne støtte i deres omgivelser kan få sproglige problemer – men det kan børn, der kun skal lære et sprog også

Tosprogede børn får to halve sprog. De vil aldrig lære at mestre begge sprog lige så godt som en person med ét sprog.

Når man sammenligner to små jævnaldrende børn, hvoraf det ene er tosproget, kan der være forskel.
Det tosprogede barn lærer ofte sprogene fra forskellige personer og kender derfor nogle ord på det ene sprog, men ikke på det andet.
Lægger man mængden af kendte ord hos de to børn sammen, vil de have nogenlunde samme ordforråd.
På længere sigt, og næsten altid inden barnet begynder i skole, vil denne forskel forsvinde, hvis det to-sprogede barn fortsat bliver stimuleret i at bruge begge sprog.

Barnet vil få problemer med sin identitet, hvis det skal forholde sig til to kulturer og to sprog.

Det er vigtigt for barnets identitetsudvikling, at det har kendskab til begge forældres kulturer. Det hjælper barnet til at føle sig som et unikt individ og knyttet til sin familie.
Især i de tilfælde, hvor det ene sprog slet ikke bruges i det omgivende samfund , er det vigtigt at sørge for oplevelser og stimuli på dette sprog. Derfor er det vigtigt at den forælder, der ikke taler majoritetssproget, taler sit modersmål til barnet, så barnet bliver præsenteret for rige og varierende måder at bruge sproget på. Dette kan være svært, hvis en af forældrene benytter et sprog, han eller hun ikke er så velbevandret i.

Tosprogede børn blander sprogene sammen. De er tydeligt forvirrede og kan ikke skelne imellem de to sprog.

De fleste små tosprogede børn blander i en periode ord og lyde fra det ene sprog ind i det andet.
Det er ikke tegn på forvirring, men blot en måde at kompensere for manglende ordforråd i det ene eller begge sprog. De låner så fra det andet sprog for at kunne udtrykke sig fuldt ud. Da forældrene ofte forstår begge sprog, er det en effektiv måde for barnet at udtrykke sig på.
Efterhånden som barnets ordforråd udvides, vil det blande sprogene mindre og mindre.

Det er meget vigtigt, at forældrene aldrig blander de to sprog sammen, og det er meget forkert, at bruge to sprog i den samme sætning.

Som nævnt tidligere blander de fleste børn sprogene i en periode, ligegyldigt om forældrene blander eller ej. Det kan føles unaturligt og næsten umuligt for forældrene aldrig at blande sprogene, hvis de skal kunne kommunikere effektivt med barnet. Hvis de fleste i barnets omgangskreds ellers kun udtrykker sig på ét sprog, er der ingen grund til bekymring. Barnet skal nok lære det korrekte sprogmønster.

Hvis du ikke følger reglerne, bliver dit barn aldrig rigtig tosproget.

Nogle mener, at man skal følge et specielt regelsæt for at få et "rigtigt" tosproget barn.
De mest almindelige regelsæt er "én person - ét sprog" eller "minoritetssproget hjemme – majoritetssproget ude". Men i praksis viser det sig, at barnet lærer begge sprog ligegyldigt hvilket mønster man bruger. Bare mønsteret er nogenlunde konstant (og det er måske ikke engang et absolut krav).

Disse engelsk-sprogede sider har jeg brugt som kilde

The Bilingual Families Web Page her er masser at læse. Idéer til videre læsning og en post-liste, som man kan melde sig til. Der er masser af aktivitet på post-listen.  Siden er lavet af Cindy, mor til en amerikansk-norsk dreng.

Bilingual Acquisition in Preschool Children / En god artikel af Fred Genesee.

Sidst opdateret 02. June 2004