Til paragrafferne os skiller

Efter stramningerne i udlændingelovgivningen er det blevet langt sværere for danske statsborgere at få deres udenlandske ægtefæller med til Danmark. Både Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti er på vej med forslag om at fjerne bl.a. 24-års reglen fra udlændingeloven, fordi »den rammer skævt og er et uacceptabelt indgreb i den personlige frihed«. Men også tilknytningskravet og forsørgelseskravet gør det vanskeligt at flytte familien til Danmark. 

Af Christina Lopes

Udlændingelovens regler om familiesammenføring blev strammet sidste år, da regeringen sammen med Dansk Folkeparti indførte 24-års reglen samt det skærpede tilknytningskrav for at dæmme op for tvangsægteskaber blandt indvandrere, hvor unge ægtefæller hentes til Danmark fra det gamle hjemland.

   Fordi Danmark ikke må diskriminere indvandrere med særregler, har lovstramningen også ramt hjemmefødte danskere, som er gift med udenlandske ægtefæller.

   Vil familien vende tilbage til Danmark efter en årrække i udlandet, og er ens ægtefælle ikke EU-borger, er der en række krav, der skal opfyldes: Begge parter skal være 24 år, tilknytningen skal være større til Danmark end det land, ens ægtefælle kommer fra, man skal have en passende bolig, og man skal som dansk statsborger, der ønsker familiesammenføring, kunne forsøge sin udenlandske ægtefælle; det vil i praksis sige, at man skal kunne dokumentere en årsindtægt på ca. 250.000 kroner. Derudover skal man stille en bankgaranti på 50.000 kroner.

   Danskere kan knibe sig uden om restriktionerne for familiesammenføring med en ægtefælle, hvis bare de tager et job i et andet EU-land og så derefter flytter familien hjem til Danmark.

   Da gælder EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed nemlig, så den danske udlændingelov sættes ud af kraft. Og så kan Udlændingestyrelsen hverken blande sig i, hvor gammel ægtefællen er, eller om det dansk-udenlandske ægtepar har større samlet tilknytning til den udenlandske ægtefælles land end til Danmark, fremgår det af en skrivelse fra integrationsminister Bertel Haarder (V) til Folketinget.

   Hullet i den danske udlændingelov skyldes domme ved EF-domstolen, der har haft lignende sager fra blandt andet Storbritannien, fremgår det af Haarders skrivelse.

Forstærker hinanden

I Folketinget har blandt andet De Radikale kritiseret 24-års reglen og de skærpede tilknytningskrav for at være urimelige.          

   »Reglerne om, at man skal være 24 år, før man overhovedet kan søge om familiesammenføring og at parret samlet skal have en større tilknytning til Danmark end et andet land, er helt uacceptable,« har den radikale ordfører på udlændinge området Elsebeth Gerner Nielsen, blandt andet sagt.

   Integrationsminister Bertel Haarder (V) mener til gengæld at loven er uendelig klar – og at det derfor er svært bruge elastik. Han erkender at blandt andet 24-års reglen har givet nogle »utilsigtede bivirkninger«, men han agter ikke at ændre loven af den grund.

   »Det vigtige for mig er at forebygge tvangsægteskaberne og de arrangerede ægteskaber. At vi så også rammer nogle andre, fordi vi ikke må diskriminere, må vi leve med for at sikre hovedformålet. Men vi følger erfaringerne meget tæt og vurderer konsekvenserne hele tiden,« har Bertel Haarders kommentar været.

   De danske særregler har ramt en lang række par, blandt andet studerende og ansatte i internationale virksomheder, som gifter sig eller lever sammen med udlændinge. Det Radikale Venstre vil have fjernet både alderskravet og tilknytningskravet fra udlændingeloven.

   »Alderskravet og tilknytningskravet forstærker hinanden,« mener den radikale udlændingeordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, der  i marts fremsatte forslaget om lovændringen i Folketinget.

Flytter til Sverige

Siden den ny udlændingelov trådte i kraft 1. juli sidste år, har kun 17 procent af de danske eller nordiske statsborgere, der har søgt om familiesammenføring med en udenlandsk statsborger, fået godkendt opholdstilladelsen. 83 procent har fået afslag, viser nye tal fra Udlændingestyrelsen.

   Siden loven blev indført har hundredvis af dansk-udenlandske ægtepar derimod bosat sig i Sverige, forlyder det blandt andet fra Landsforeningen af Dansk-Udenlandske Ægtepar. I Sverige får den udenlandske ægtefælle til den danske statsborger nemlig umiddelbart opholdstilladelse når parret kan opfylde tre kriterier: en vielsesattest, dokumentere at EU-borgeren (danskeren) har arbejde, og at parret har en bolig.

   »Jeg mener, at vi bør gå tilbage til de regler, vi havde tidligere. Danskerne bør have ret til at bo med deres familie i deres eget land. Det er vanvittigt, at danskere må tage til Sverige for at få lov at bo med deres ægtefælle. Som det er nu, har EU-borgere større mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark end danskere med en udenlandsk ægtefælle, lyder kritikken blandt andet fra Elsebeth Gerner Nielsen.

   Hun mener at reglerne på mange måder er groteske – ikke mindst fordi man  netop opfordrer unge til at rejse til udlandet og studere for at forbedre deres erhvervskompetence – men på den anden side gør det nærmest umuligt at vende tilbage til Danmark, hvis man gifter sig med en udlænding

   Integrationsminister Bertel Haarder (V) har hidtil afvist al kritik - men også i partiet Venstre er der uro i geledderne– blandt andet hos partiets Eyvind Vesselbo, der i TV har gjort sig sine overvejelser om, hvorvidt det virkeligt kan være »rimeligt, at vi for at bremse tvangsægteskaber og for at bremse arrangerede ægteskaber skal lade det gå ud over en lille gruppe danskere, som egentlig ikke har noget med det at gøre«.

Kærestevisum

Hos de Radikale er EU-smuthullet blot endnu et godt argument for at afskaffe stramningen igen.

   »Det her burde få mere tænksomme Konservative og Venstrefolk til at indse, at de hellere må afskaffe disse regler igen,« har partiets retsordfører, Elisabeth Arnold, blandt andet sagt til Ritzau.

   De Radikale vil nu have integrationsministeren til at slå fast, hvor længe et dansk-udenlandsk ægtepar skal have boet og arbejdet i et andet EU-land for at have lov til at flytte til Danmark uanset 24-års reglen og tilknytningskravene.

   Derudover har de radikale foreslået et særligt kærestevisum, som skal gøre det nemmere for danskere, der forelsker sig i en udlænding. Samtidig skal visaet bremse antallet af dansk-udenlandske par, der flytter til Sverige for at undgå den danske indvandringspolitik.

   »Vi foreslår et kærestevisum på et år, så unge kan prøve deres forhold af. Som det er nu, er de tvunget til at gifte sig og vente med at få deres partnere til Danmark, til de er fyldt 24 år. Visaet skal omfatte opholds- og arbejdstilladelse, men ikke give ret til sociale ydelser. Den herboende skal kunne forsørge sin partner, hvis vedkommende ikke får arbejde«, sagde Elsebeth Gerner Nielsen til Politiken i begyndelsen af marts.

Fogh i knibe

Men den kritik, der lyder fra nogle af partierne i Folketinget, er ikke det eneste, regeringen må forholde sig til. I slutningen af februar blev EU-landene enige om grundtrækkene i et direktiv om familiesammenføringer, og resultatet blev et sæt regler, som på afgørende punkter går imod regeringens stramme udlændingepolitik. EU-reglerne siger blandt andet, at man har ret til at hente sin ægtefælle til landet, når man fylder 21.

   Og som dagbladet Politiken efterfølgende skrev på lederplads, så har de fælles EU-regler »bragt statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i en virkelig interessant knibe. Statsministeren bliver nødt til at gøre op med sig selv, hvad der er væsentligst: at komme af med forbeholdene, eller at komme af med udlændingene,« som avisens lederskribent skrev.

   Sagen er nemlig den at EU-direktivet betyder, at regeringen tvinges ud i et opgør med sin egen udlændingepolitik, hvis retsforbeholdet skal ophæves – og det skal det jo, hvis regeringen får held med at ophæve de fire danske forbehold ved en folkeafstemning, som der lægges op til.

   Hvis retsforbeholdet falder bort, skal Danmark nemlig overholde direktivet til punkt og prikke, og så bortfalder også muligheden for at stille det såkaldte tilknytningskrav, som bruges til at afvise udlændinge, der ikke har nok tilknytning til Danmark.

   Og som Politiken skrev i føromtalte leder:

   »Integrationsminister Bertel Haarder (V) har tilkendegivet, at Danmark kan og vil bevare de stramme danske regler, så længe Danmark har det retlige forbehold. Danmark bliver imidlertid nødt til at indføre EU’s regler om familiesammenføring, hvis regeringen gør alvor af at afskaffe de danske forbehold. Det sætter Anders Fogh Rasmussen i et nærmest umuligt valg.«

 Danes Worldwide er en almennyttig forening stiftet i 1919 med det formål at støtte og yde service til danskere, som midlertidigt eller permanent bor i udlandet. Artiklen her har været bragt i Dansk Samvirkes blad Danmarksposten og er gengivet med tilladelse fra redaktionssekretær og journalist Christina Lopes.

Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com]  Alle rettigheder forbeholdes

Senest opdateret: 02. March 2004 .