Statsborgerskab til børn født i udlandet

Spørgsmålet omkring statsborgerskab og muligheden for at børn født i udlandet beholder det danske statsborgerskab er nok det oftest stillede spørgsmål på mailinglisten. Her vil jeg forsøge at gennemgå reglerne for dansk statsborgerskab for børn født i udlandet.

Der er lidt forskellige regler alt efter om man er dansk far eller dansk mor til et barn født i udlandet

De regler jeg gennemgår her er gældende for børn født af en dansk mor. Reglerne er også gældende for danske fædre i udlandet som er gift med en udenlandsk partner. Der er lidt anderledes regler for en dansk far i udlandet som IKKE er gift med sin udenlandske partner – så lever du i papirløst forhold gælder disse regler altså ikke.

(Note – når man kigger på statsborgerskabsregler og muligheden for dobbelt statsborgerskab, skal man undersøge reglerne for alle de involverede lande. I dette vil de danske regler blive gennemgået, men for at få et helt klart billede af mulighederne skal man altså også se på ”det andet lands” statsborgerskabsregler)

Lad os starte med at slå fast at et barn født i udlandet af en dansk mor er dansk statsborger fra fødslen – uanset hvor barnet er født og uanset hvilken nationalitet faderen måtte have. Har faderen et (eller flere) udenlandske statsborgerskaber har barnet med stor sandsynlighed også muligheden for at barnet også har disse nationaliteter fra fødslen. Et barn kan dermed sagtens have to eller flere statsborgerskaber fra fødslen.

Der findes to forskellige måder at lande uddeler statsborgerskaber efter – den ene kaldes ”blod” og den anden ”jord”. ”Blod” betyder at landene giver statsborgerskab hvis ens forældre er statsborgere i landet (uanset hvor i verden barnet bliver født) og ”jord” betyder at man får statsborgerskab i det pågældende land hvis man blive født indenfor dette lands grænser.

Nogle lande giver statsborgerskab efter begge principper – f.eks. USA. Det betyder at børn født udenfor USA af amerikanske statsborgere får amerikansk statsborgerskab, men ligeledes betyder det også at et barn født i USA af f.eks. en dansk mor og en fransk far får tre statsborgerskaber – dansk efter moderen, fransk efter faderen og amerikansk fordi USA giver statsborgerskab efter ”jord” princippet – altså ved fødsel i landet.

Danmark giver kun statsborgerskab efter ”blod” princippet. Bliver man født af en dansk mor bliver man således statsborger i Danmark uanset hvor i verden man bliver født.

Mange undrer sig over at barnet ikke skal registreres som dansker nogen steder efter en fødsel i udlandet. Det er korrekt nok – det faktum at barnet er født af en dansk mor gør at barnet er dansk statsborger. Hvis man gerne vil have et ”bevis” på statsborgerskabet, er den eneste mulighed at bestille et dansk pas (som kun udleveres til danske statsborgere) – det er i hvert fald et bevis på statsborgerskabet.

Et cpr.nummer kan man heller ikke få til barnet så længe man er bosiddende i udlandet. Dette er ofte til stor frustration for danske forældre i udlandet, men altså ganske korrekt. Cpr.nr. kan man først få ved tilflytning til Danmark og hvis ikke ens barn kommer til at bo i Danmark på noget tidspunkt – ja, så får barnet aldrig et dansk cpr.nr. Det har INGEN betydning for statsborgerskabet.

Man hører tit fra danske forældre i udlandet at deres børn HAR fået et cpr.nr. på trods af at de aldrig har boet i Danmark. Jeg har undersøgt flere af sagerne og I de allerfleste tilfælde skyldes at uvidenhed hos kommunen som forældrene har henvendt sig til. Det er nemlig bestemt ikke alle kommuner i Danmark som har styr på hvordan man forholder sig til børn født i udlandet. Derudover bliver mange danske børn født i udlandet døbt i Danmark. For nylig (2003) er flere og flere kirkekontorer begyndt at gå over til elektronisk registrering af kirkebøgerne og efter overgang til dette kan et barn uden cpr.nr. ikke registreres i kirkebogen. Det betyder at et dansk barn født i udlandet, der skal døbes i Danmark vil få tildelt et cpr.nr. i forbindelse med en barnedåb i Danmark. Det er dog pt. (2004) ikke alle kirkekontorer der er gået over til elektroniske kirkebøger endnu og man kan derfor sagtens finde præster og kirker som døber danske børn født i udlandet uden at barnet får et cpr.nr.

Vigtigst er det at et dansk cpr.nr. ikke har nogen som helst funktion for et dansk barn født i udlandet og ikke behøves til noget som helst.

Opsummering: Et barn født i udlandet af en dansk mor eller en dansk far gift med en udenlandsk partner er dansk fra fødslen, skal ikke registreres nogen steder og får ikke et cpr.nr.

Dobbelt statsborgerskab:

I den tid jeg har arbejdet med danskere i udlandet er jeg nærmest ikke stødt på nogen som har kendt regler for dobbelt statsborgerskab. ALLE – nærmest uden undtagelse fortæller mig at Danmark ikke accepterer dobbelt statsborgerskab. Denne opfattelse forstærkes af at danske ambassader rundt omkring i hele verden ofte giver netop den besked til danskere i udlandet når de henvender sig for at spørge om et evt. barns statsborgerskab.

Lad mig slå fast med STORE syvtommersøm – DANMARK ACCEPTERER DOBBELT (eller flere) STATSBORGERSKABER for børn født af en dansk mor og en udenlandsk far.

Lad mig forklare. I indfødsretlovgivningen står der at hvis man ANSØGER om et andet statsborgerskab end dansk – så kan man ikke beholde det danske statsborgerskab. Det vigtige ord er ANSØGER. Et barn født af en dansk mor og en udenlandsk far har IKKE ansøgt om flere statsborgerskaber, men derimod FÅET dem i fødselsgave. Derfor kan et barn født med flere statsborgerskaber sagtens have dobbelt (eller flere statsborgerskaber) UDEN AT det kolliderer med nogen danske lovgivninger.

Opsummering: Et barn som har fået to eller flere statsborgerskaber i fødselsgave fra forældrene kan uden problemer have dobbelt statsborgerskab i henhold til danske regler. (Der kan være enkelte andre lande som ikke accepterer dobbelt statsborgerskab fra fødslen – men jeg har ikke kendskab til nogen lande der fører denne praksis, men check altid med reglerne i ”det/de andre lande”

Ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab

Fejlagtigt mener mange at man skal opgive det danske statsborgerskab eller vælge statsborgerskab når barnet bliver 21 år. DETTE ER FORKERT – man skal ikke vælge mellem ens statsborgerskaber eller opgive sit danske og man kan sagtens beholde flere statsborgerskabet hele livet.

Her er det indfødsretlovens paragraf 8 vi skal have fat i for at finde ud af hvad det er man rent faktisk skal når ens barn bliver 21 år gammel.

  " § 8. Den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej

heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med

Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den

pågældende derved bliver statsløs. Justitsministeren, eller den, han

bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt

tillade, at indfødsretten bevares."

Her står der at hvis ens (nu faktisk voksne) barn ALDRIG har boet i Danmark fra den dag barnet blev født til dagen før barnets 22. fødselsdag – så skal man ansøge om bevarelse af statsborgerskabet. Mere om dette lidt længere nede i denne tekst.

Sætningen ”aldrig har boet her i riget” betyder ALDRIG boet i Danmark – så skal der indgives ansøgning om bevarelse af statsborgerskabet.

Den næste sætning ”og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark” – har så betydning for de danske børn født i udlandet som rent faktisk HAR været bosiddende i Danmark i en periode i tidsrummet fra barnets fødsel til dagen før barnet fylder 22. år.

Har barnet boet i Danmark i en periode af 12 mdr. på et eller andet tidspunkt i løbet af barndommen  skal der IKKE indgives ansøgning om bevarelse af statsborgerskabet – i dette tilfælde regnes barnet for dansk statsborger for resten af livet –uden ansøgning og uden at gøre noget som helst yderligere. Barnet beholder også sine eventuelle andre statsborgerskaber, med mindre ”de andre lande” har nogle regler der siger at DE ikke accepterer flere statsborgerskaber. Jeg har ikke pt kendskab til nogen lande som ikke accepterer flere statsborgerskaber hvis disse er modtaget fra forældrene til barnet ved fødslen. De tolv måneder står ingen steder i loven, men er den praksis politikerne har bestemt (og den kan ændres, men det er den ikke blevet i mange mange år). I vejledningen til lovgivningen står desuden at studieophold i et skoleår (et skoleår er 9 mdr.) sidestilles med ophold i 12 mdr. Mange danske børn i udlandet tager et års gymnasieskole i Danmark i teenagealderen og ud over den oplevelse som det er i sig selv – har det således den sidegevinst at barnet optjener retten til at bevare sit danske statsborgerskab for tid og evighed (og uden krav om afgivelse af eventuelle andre statsborgerskaber)

Opsummering: Et barn som er født i udlandet og som har boet i Danmark i mindst 12 mdr. i løbet af barndommen (0-21 år) er automatisk og uden at gøre noget som helst dansk statsborger for resten af livet. Ved 12 mdrs. Bopæl i Danmark regnes man for at have opnået tilknytning til landet og dermed optjent rettigheden til at bevare det danske statsborgerskab for tid og evighed. (Bemærk venligst at tilknytning i forbindelse med statsborgerskab betyder noget ganske andet end tilknytning i forbindelse med familiesammenføring i Danmark)

(SE KOMMENTAR FRA PETER NIEBUHR OMKRING DETTE ANSNIT NEDERST PÅ DENNE SIDE)

Ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab.

Har barnet ALDRIG været bosiddende i Danmark fra fødslen til den 21. fødselsdag skal der indgives en ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab.

ALLERVIGTIGST er at huske at sende ansøgningen på det rigtige tidspunkt.

Ansøgningen kan tidligst indgives den dag barnet fylder 21 år og SKAL være indsendt senest dagen før barnet fylder 22 år. Indsender man ikke ansøgning eller kommer man bare éen dag for sent – så har barnet mistet sit danske statsborgerskab og der findes INGEN muligheder for at få dette igen uden at miste eventuelle andre statsborgerskaber.

Derfor HUSK  at indsende ansøgningen inden for perioden fra barnets 21 års fødselsdag og senest dagen før barnet fylder 22 år.

Ansøgningen er et stykke papir der udleveres hos ambassader eller som kan fås ved henvendelse til indfødsretskontoret i Danmark.

Det vigtigste formål med ansøgningen er at bevise at barnet – på trods af at have boet i udlandet hele livet – har bevaret tilknytning til Danmark.

Når indfødsretskontoret kigger på denne ansøgning tager de overhovedet IKKE i betragtning hvorvidt barnet har andre statsborgerskaber og der stilles ingen krav om at disse statsborgerskaber skal opgives. Går ansøgningen igennem er barnet dansk statsborger for resten af  livet og bevarer også eventuelle andre statsborgerskaber (Med mindre ”det/de andre lande” har lovgivningsmæssige krav der gør at DE ikke accepterer at barnet har flere statsborgerskaber)

De allerfleste ansøgninger om bevarelse af statsborgerskabet går glat igennem – om end det kan tage noget tid. Det er vigtigt at udfylde ansøgningen med så mange oplysninger som overhovedet muligt.

I ansøgningen skal der redegøres for hvorfor barnet vil vedblive at være dansk statsborger. Der skal redegøres for alle de tilknytningsforhold barnet har til Danmark (familie, venner, bekendte) og hvilken kontakt barnet har haft til disse i løbet af opvæksten. Der skal redegøres for antallet af besøg i Danmark og kontakten til venner og familie. Venner og familie i Danmark kan risikere at få besøg af politiet i Danmark for at bekræfte oplysningerne. Det er en god ide at forberede familien/vennerne på dette, således de ikke får et chok over at få besøg af politiet. Det er en helt normal procedure.

Det er derfor en god ide at føre en ”dagbog” over rejser til Danmark og om hvem man har besøgt. Ligeledes er det en god ide i dagbogen at føre en liste over familie og venners besøg på bopælsstedet i udlandet (det er også tilknytning til Danmark). Det mest suveræne er at sørge for at barnet altid rejser på eget pas og bede paskontrollen i DK stemple passet hver gang barnet besøger Danmark.

Det er også en god ide at tage billeder (som bevis på besøgene i Danmark) – der er også eksempler på at politiet har bedt familie og venner om de har nogen ”beviser” på barnets tilknytning og her kan netop foto fra sommerferier, breve og anden kontakt være ”beviser”

Der er i lovgivningen ingen krav om at Danmark skal være besøgt et bestemt antal gange i løbet af opvæksten. Det vurderes individuelt fra sag til sag. Et dansk barn som har været bosiddende i Hamburg i Tyskland forventes at have besøgt Danmark oftere end et dansk barn bosiddende på New Zealand. For sidstnævnte har jeg hørt at besøgsfrekvenser på hver 4-5 år har været acceptabelt.

Andre ting som kan bevise tilknytning til Danmark er f.eks. evnen til at tale dansk. Det er IKKE et krav at barnet skal kunne tale dansk, men det vil blive vurderet hvorvidt barnet kan kommunikere med familie og venner i Danmark. Det er mere sandsynligt at et dansk barn opvokset i USA med engelsk som modersmål kan kommunikere med Bedsteforældre i Danmark på engelsk end et dansk barn der udelukkende taler kinesisk kan kommunikere med bedsteforældrene. I sidstnævnte tilfælde vil Bedsteforældrene blive afkrævet bevis på at disse er i stand til at kommunikere med barnet på kinesisk, hvor det i det første tilfælde anses for sandsynligt at kommunikationen er foregået på engelsk. Dansk er altså ikke et krav – og har man ikke lært dansk trækker det altså ikke nødvendigvis fra i den samlede vurdering, men det er klart at evnen til at tale dansk er et plus når tilknytningen skal vurderes.

Andre ting som kan øge tilknytning til Danmark er hvis barnet har foretaget studier i udlandet i relation til Danmark. F.eks. et valgfag i nordisk litteratur i gymnasiet – alt tæller og bør opgives i ansøgningen.

Der er ikke de store ben i ansøgningen, men den skal som sagt udfyldes så fyldeløsgørende som muligt. Jeg har ikke kendskab til ansøgninger om bevarelse af statsborgerskab efter det fyldte 22. år hvor der er blevet givet afslag.

Opsummering: Hvis barnet aldrig har boet i Danmark inden barnet fylder 21. år så HUSK at indgive ansøgning i perioden fra 21. års fødselsdagen til senest dagen før barnet fylder 22. år. Ansøgningen skal afleveres hos indfødsretskontoret i Danmark eller ved en dansk repræsentation i udlandet. Gør det nemt at udfylde ansøgningen når den tid kommer ved at føre dagbog over besøg i Danmark og besøg fra Danmark i udlandet og andre ting som kan bevise tilknytning til Danmark. Lad være med at stresse over at der skal indgives ansøgning. De allerallerfleste får positivt svar. Husk at DER IKKE ER NOGEN KRAV FRA DANSK SIDE OM OPGIVELSE AF EVENTUELLE ANDRE STATSBORGERSKABER.

Kort om dobbelt statsborgerskab for andre danskere end danske børn født i udlandet.

Den udbredte misforståelse om at danske børn født i udlandet ikke kan have andre statsborgerskaber end dansk, skyldes den danske regel om at danskere som kun er danskere fra fødsel og som på et senere tidspunkt i livet gerne vil antage et andet statsborgerskab (efter ansøgning) ikke tillades at beholde det danske statsborgerskab. Forskellen er at barnet som er givet flere statsborgerskaber ved fødslen IKKE har SØGT om disse, hvorimod en ”kun” dansker som f.eks. gerne vil tage amerikansk statsborgerskab ANSØGER om dette og dermed ikke kan bevare det danske statsborgerskab i fald vedkommende tager det amerikanske.

Hvidovre den 28. februar 2004 - Bente Zinck 

Den 26. marts 2004 modtog jeg følgende kommentar fra Peter Niebuhr fra Den Danske Ambassade i Madrid. Jeg er enig med Peter og takker for uddybningen. Jeg skal forsøge at finde tiden til at få skrevet om dansk statsborgerskab til børn når de er født i udlandet uden for ægteskab af dansk far og udenlandsk mor. 

Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com]  Alle rettigheder forbeholdes

Senest opdateret: 11. January 2006 .