"Min mor ville ikke tro, at det var så galt, før jeg begyndte at sende artikler hjem!" Dorte-USA 

INFORMATION FOR DANSKE FORÆLDRE I UDLANDET

Listens private sider 

(kun for medlemmer)

[ Startside ][ Mailinglisten ][ Presseomtale ][ Informationer ][ Artikler ][ Gæstebog ][ Forum ][ Kontakt os ] [Udlændingelov]   
 

Indholdsfortegnelse

Op

Radio Zeppelin
Danmarks Radio
Feldballe Film søger
Pjecer

 

 

 

 


Politikens ATS – at tænke sig skriver:
UGENS MOTTO

Kærligheden overvinder alt (undtagen Bertel Haarder).

 

 

BLIV KENDT I DANMARK OG HILS DEM DERHJEMME


DANMARKS RADIO SØGER FRIVILLIGE TELEFON-REPORTERE"

Radioprogrammet "Zeppelin" på P4 søger nu igen frivillige reportere verden
over blandt danskere, der enten er fastboende i udlandet eller udstationeret
i en periode.

I programmet sendes reporter om "hvad der sker lige nu for tiden der hvor
man bor" og det er ikke avisoverskrifter vi er intersseret i, mere de
historier der IKKE finder vej til de store nyhedsmedier. Det kunne fx. være
historien om at man nu kan få lilla ketchup i Colorado, eller historien om
at en tiger er sluppet ud af Zoo i Kathmandu og spreder skræk og rædsel. Man
kan også fortælle om ens lands traditioner og ritualer, om hvad de stigende
benzinpriser betyder for befolkningen (nu kan man fx. se flere folk på
cykler og knallerter) osv osv.

Da vi ikke er i stand til at aflønne dig, kan vi istedet give dig plads i et
landsdækkende program med en halv million lyttere. Vi sender hver dag
mand-tors 14.03-16.00 og bringer nyt fra ind- og udland, sjove indslag,
konkurrencer, gæster i studiet og masser af hitmusik. Vi findes på :
www.dr.dk/zeppelin

Det hele foregår på den måde at vi ringer dig op (ca. en gang hver anden
uge), på et tidspunkt der passer dig, og indspiller din rapport, der skal
være af ca. et minuts varighed. Det svarer nogenlunde til ca. 10-12 linier,
som du nok i begyndelsen bør skrive.  Vi kan redigere i indspilningen, så vi
undgår "øøhhher" og andre sproglige blomster, du måske er pinlig over. Det
er værd at notere sig at det IKKE er professionelle reportere vi er ude
efter. Det er simpelthen danskere bosat i udlandet.

Hvis du kunne tænke dig at blive reporter for Zeppelin, så send en mail til
jmi@dr.dk eller zeppelin@dr.dk med dit navn, adresse, telefonnummer og
mailadresse. Så finder vi et tidspunkt, der passer dig, hvor jeg kan ringe
til dig og få det praktiske på plads. Jeg vil gerne tale med dig før vi
begynder at samarbejde og give dig en oplæring på ca 5 minutter.

Jeg er sikker på dine venner og familie vil komme til at nyde netop dine
rapporter og glædes over at høre netop din stemme i landsdækkende radio. På
nuværende tidspunkt har vi reportere i bl.a U.S.A, Hawaii, Nepal, Afrika,
Sverige, England, Indonesien og vi får mange positive tilkendegivelser fra
både dem og deres venner og familie.


Det ville glæde mig at høre fra dig

Jens Michael Nielsen
Redaktør og vært
Zeppelin/DR-P4

 

Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com]  Alle rettigheder forbeholdes
Senest opdateret: 06. January 2007 .