"Min mor ville ikke tro, at det var så galt, før jeg begyndte at sende artikler hjem!" Dorte-USA 

INFORMATION FOR DANSKE FORÆLDRE I UDLANDET

Listens private sider 

(kun for medlemmer)

[ Startside ][ Mailinglisten ][ Presseomtale ][ Informationer ][ Artikler ][ Gæstebog ][ Forum ][ Kontakt os ] [Udlændingelov]   
 

Indholdsfortegnelse

Op

dk-mor-i-Bay-Area
dk-mor-i-schweiz
dk-mor-i-italien
dk-mor-i-england
dk-mor-i-florida
dk-mor-i-SoCal
Praktiske oplysninger
Tilmelding
Frameldning
Vejledning

 

 

 

 


Politikens ATS – at tænke sig skriver:
UGENS MOTTO

Kærligheden overvinder alt (undtagen Bertel Haarder).

 

Standard-vejledning til mailinglisten dk-mor-i-udlandet


HVAD ER EN MAILINGLISTE?

En mailingliste er en gruppe af medlemmer, der kommunikerer indbyrdes omkring et fælles emne, enten via emailadresser eller også via websiden:

http://groups.yahoo.com/group/dk-mor-i-udlandet

Enten modtager man mails fra gruppen på sin emailadresse, eller også vælger man at læse gruppens beskeder på websiden. Alle, der er tilmeldt samme liste, modtager altså de samme mails, og alle de indlæg, man skriver, (kan) læses af de samme mennesker.

HVAD KAN VORES LISTE (BL.A.) BRUGES TIL?

- til at få klarhed over større emner som fx vuggedød, amning eller svangerskabsforgiftning, eller "mindre" emner som fx brugen af langtidsholdbar mælk eller opskrifter på koldskål og remoulade.

- til at undres over, "hvorfor man gør sådan her, når man i Danmark gør sådan".

- til at få trøst i kampen mod hjemve eller uforudsete problemer i det "nye" land.

- til at bøde på den eventuelt savnede "danske, hjemlige hygge", bl.a. via chatrummet eller muntre beskeder og godmodige drillerier (af fx vore 7 haner i flokken) i løbet af dagen.

HVEM ER VI?

Vi er et par hundrede medlemmer fordelt på og i alle verdens hjørner og kroge som bl.a. Færøerne, Mallorca, Provence, Polen, Filipinerne, Melbourne, Minnesota og Argentina. Gruppen blev oprettet den 5. maj 2000. Vi er alle danskere og med bopæl i udlandet (eller på vej til at få det). Vi er hjemmegående, udeløbende, storgravide, bedstemødre, mødre-in-spe, nygifte og fraskilte. Vi har små eller lange uddannelser, eller ingen. Vi er journalister, ingeniører, ph.d.studerende, EU-bureaukrater, medfølgende hustruer eller hustruer med medfølgende mænd, oversættere, reklamefolk m.m.

DU er også velkommen, stor eller lille, far eller mor, vordende mor eller far, bedsteforælder, gul eller grøn!. Listen er ikke kun for kvinder eller mødre, men den er kvindedomineret, og det er med vilje og skal forsvare mener som PMS, slimpropper, strækmærker og Mel Gibson!

RETNINGSLINJER:

Vi har i løbet af listens levetid i fællesskab fået stablet et par retningslinjer på benene. Vi prøver alle at huske at:

1) når man trykker på "svar", så ryger ens besked privat ud til den person, man svarer. Når man trykker på "svar alle", ryger ens besked ud til hele listen.

2) underskrive ALLE mails med navn + land/by. Dette er vigtigt pga. de mange navnesøstre (-brødre) man kan have rundt omkring, og det skaber hurtigt overblik.

3) være nøjagtige i overskrifterne, således at man kan sortere ud fra disse, hvad man er interesseret i at læse eller delete. Smalltalk og hyggesnak, hurtige, rappe beskeder er derfor hjerteligt velkomne, men enhver skal kunne vælge, hvor meget vedkommende vil gøre ud af listelæsningen - derfor denne regel!

4) diskutere PÆNT - dvs vi går altid efter bolden og ikke manden (m/k). Brug som udgangspunkt en pæn og høflig tone - som endelig ikke betyder, at vi ikke kan være uenige - det skal bare være på en ikke-aggressiv måde.

5) tilfældige reklamer på listen er uønskede. Vi ønsker ikke, at nogen tager vores emailadresser, så de kan sende reklamer uden om listen.

6) der er mange mails dagligt, så er der nogen mails, der er helt og aldeles private (fx fødselsdagsmails) - så sender vi dem privat!

7) forsøge at huske at slette gamle mails i bunden af de nye mails og evt. kun medtage det, vi svarer på. Det sparer tid og diskplads.

8) der ingen regler er for, hvor lidt og hvor meget man skal deltage - det er helt i orden at være "væk" og deltage som man har tid og lyst til, at emner bliver gentaget, selvom man ikke "hørte efter første gang", at man stort set aldrig deltager, men kun læser med, men vi vil GERNE have en introduktion fra medlemmerne, også selvom det kun bliver ved den ene gang! Dette fordi vi ofte taler intimt og personligt, og det derfor er betryggende at vide lidt om dem, man "taler" til.

9) vi bærer positive briller, når vi læser emails, og lader tvivlen komme anklagede til gode, hvis der skrives noget, der kan give anledning til misforståelser. Det er derfort tilladt at lave fejl i næsten alle ovenstående punkter, uden at der er nogen der bliver sure (ingen regler uden undtagelser!).

YAHOO!GROUPS SIDEN:

Denne findes på adressen:

http://groups.yahoo.com/group/dk-mor-i-udlandet

Når du ’signer in’ bruger du det pass-word, som du selv har valgt, eller som er blevet sendt til dig. Der skulle nu gerne stå Welcome to + din e-mail-adresse og IKKE Welcome Guest. Kan du slet ikke få brikkerne til at passe så henvend dig til :  bente@dk-mor-i-udlandet.com

MESSAGES : Her kan alle beskederne læses - helt tilbage fra da gruppen blev startet i de dage omkring d. 5. maj anno 2000. Du kan i arkivet søge emner udfra tidligere debatter, om fx flyvning, svangerskabsforgiftning m.m. 

POST : Her kan man selv skrive svar eller bare en kommentar, lige hvad man føler for og trænger til. Der er altid nogle som er parat med gode råd, et trøstende virtuelt knus eller bare et lyttende øre ! ! Modtager man sine mails i sin egen mailbox, kan skriver man til adressen:  dk-mor-i-udlandet@yahoogroups.com

MEMBERS : MEMBERS : En liste over medlemmerne til dags dato.

FILES : Herunder kan man se billeder, læse fødsels-og graviditetsberetninger, læse introduktionerne af de over 100 aktive medlemmer, konsultere madopskrifter m.m. En introduktion opfordres du stærkt til at flette sammen, da det giver alle ’de gamle’ en idé om, hvad du går og laver, hvem du er osv. Denne sender du bare til listen, hvorefter den pr. automatik - næsten - bliver lagt ind under ’introduktioner’. Desuden er der en event-liste, hvorpå de kommende fødsler og andre forestående begivenheder er plottet ind - denne administreres af Bente Z. Skulle en vigtig forestående ’event’ i dit liv være blevet overset så skynd dig at skrive direkte til Bente Z: bente@dk-mor-i-udlandet.com

Man kan selv lægge billeder og beretninger ind - det er ganske simpelt og der plads til alle. Alt, man har lyst til at dele, kan lægges ind!! For at undgå nervøse lidelser og hormonale udbrud kan bl.a. vordende mødre fx via fødselsberetningerne få en idé om hvordan tingene foregår, kan foregå ;-) i det land de er flyttet til.

Billeder kan kun lægges direkte ind på hjemmesiden for gruppen, da det optager en DEEEEL diskspace sendt ud fx via email, og desuden er der jo som bekendt en vis risiko for virus. Et diskret vink med en vognstang til de andre medlemmer på listen, om at du har lagt billeder ind, gøres ved at krydse Yahoo!Groups  flinke "postbud" af efter endt downloadning, hvorved de andre medlemmers opmærksomhed vindes for en kort stund via "ny fil"-annoncering til listen.

Billed-ind-lægning: Du går ind under FILES og finder ikon’et, der hedder Add Folder, dette giver dig et nyt skærmbillede. Her skriver du det ønskede navn til mappen, f.eks. NN’s familie-billeder. Under ’description’ skriver du en beskrivelse af, hvad man kan komme ud for ;-) Nu trykker du på ’create folder’ hvilket fører dig tilbage til udgangspunktet. Her finder du en gul mappe, der hedder NN’s billeder…, den vælger du så. Et nyt skærmbillede toner frem - en tom mappe - du har jo endnu ikke lagt noget ind i den. Du vælger Add File som giver dig et nyt skærmbillede, hvor du bliver bedt om at skrive filens navn på din computer. Dette klares nemt ved at trykke på ’browse’, ’gennemse’, ’parcourir’ alt efter hvilket sprog din computer taler til dig…! Når billedet er fundet vælger du ’åbn’, ’open’… og skriver herefter en lille ’description’ af dit billede. Du vælger nu ’up-load file’ og vupti, så er der fri adgang til dit billede for alle listens medlemmer…!!! Prøv det :0) Du går ind under FILES og finder ikon’et, der hedder Add Folder, dette giver dig et nyt skærmbillede. Her skriver du det ønskede navn til mappen, f.eks. NN’s familie-billeder. Under ’description’ skriver du en beskrivelse af, hvad man kan komme ud for ;-) Nu trykker du på ’create folder’ hvilket fører dig tilbage til udgangspunktet. Her finder du en gul mappe, der hedder NN’s billeder…, den vælger du så. Et nyt skærmbillede toner frem - en tom mappe - du har jo endnu ikke lagt noget ind i den. Du vælger Add File som giver dig et nyt skærmbillede, hvor du bliver bedt om at skrive filens navn på din computer. Dette klares nemt ved at trykke på ’browse’, ’gennemse’, ’parcourir’ alt efter hvilket sprog din computer taler til dig…! Når billedet er fundet vælger du ’åbn’, ’open’… og skriver herefter en lille ’description’ af dit billede. Du vælger nu ’up-load file’ og vupti, så er der fri adgang til dit billede for alle listens medlemmer…!!! Prøv det :0)

Samme princip gælder for indlægning af nye mapper eller filer under nogle af de andre emner. Same procedure as last time ;-))

POLLS : POLLS : Her kan man sætte sit kryds i en af de mange afstemninger der er blevet lagt ind af listens medlemmer (holdning til Euroen, hvor mange gange man er i DK, gæt på næste ufødte barns køn osv). Man kan skam også SAGTENS selv skabe en afstemning - eller flere! Jo flere, jo bedre!!

LINKS : Herunder er der relevante, interessante og spekulante links til alverdens forskellige sites, med emner fra fødsel & graviditet over info om statsborgerskab, til links for dem, som hungrer efter lakrids og andet uopnåeligt i udlandet ( et link til Danish Food Import) m.m..

Skulle du selv ligge inde med et interessant link, læg det ind og del det med os andre. Bare følg ovenstående beskrivelse. Når du kommer til skærmbilledet, der beder dig oplyse Title, URL (http://) og Description, følger du vejledningen.

DATABASE : I denne database finder man bl.a. en kort liste over medlemmernes vigtigste data (navn, land, børn og disses alder), bogtips og fødselsdagslister hvor du stærkt opfordres til at indsætte egne oplysninger, så en eller 50 fødselsdags-hilsner kan finde vej til dig og dine på dagen. Fødselsdagslisten er lavet af Inger i Ch. Vær sød at skrive DIREKTE til fødselaren så listen ikke … I denne database finder man bl.a. en kort liste over medlemmernes vigtigste data (navn, land, børn og disses alder), bogtips og fødselsdagslister hvor du stærkt opfordres til at indsætte egne oplysninger, så en eller 50 fødselsdags-hilsner kan finde vej til dig og dine på dagen. Fødselsdagslisten er lavet af Inger i Ch. Vær sød at skrive DIREKTE til fødselaren så listen ikke …blop-blop…bliver blop-blop…oversvømmet…blop.

Kender du en suveræn opslagskilde ell. bare en bog, som har været guld værd for dig…tilføj den, tilføj den!! Du går blot ind under ’bogtips’ og vælger ’add record’. Derefter skriver du de oplysninger ind i skemaet, som du ligger inde med - hvorefter det hele afsluttes med ’save record’.

CHAT : CHAT : Har du java chat..? Så har du mulighed for at deltage i hyggelig chat med listens medlemmer. Sæt er par af de grønne på køl, åbn en flaske rødvin eller lav dig en kop te - man ved aldrig, hvorlænge dette kan stå på.

En lille opfordring skrevet direkte på listen, og du ved huks-fluks, om der er nogen, der er tændte!!

ALLE nye forslag til forbedringer eller bare endnu en glimragende idé vil blive modtaget med kyshånd, hvis du da ikke selv lancerer den på siden! Go’ fornøjelse; håber at du vil nyde listen sammen med alle os andre.

 

Kærlig hilsen Bente, Ann-kristin og Anne, Frankrig

 

Og sidst men ikke mindst :

 

Moderatorer for gruppen er følgende :

  Ann-Kristin – Frankrig

Bente – Frankrig

Malene – Belgien

Helene – Belgien

Liselotte – Oregon, USA

Tina - England

Hanne - Færøerne

Heidi - Seattle - USA

Lisa - Danmark

Inger - Schweiz

Charlotte - NJ, USA

 

Tusind tak til Anne H i Frankrig for hjælp til udarbejdelse af denne standardvejledning

Frankrig den 29. september 2000

 

Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com]  Alle rettigheder forbeholdes
Senest opdateret: 06. January 2007 .