|
|
Danske bøger Lisbeth Gomard er boghandler og bosiddende i Schweiz. To gange om året skriver hun en liste over bøger der kunne være af interesse for danskere i udlandet. Vi har været så heldige at få lov til at benytte Lisbeth Gomards lister her på siden. Lisbeth udvælger bøger i alle kategorier og vi håber at følgende liste kan være med til at give inspiration til læsning.
Det ny systemskifte
ISBN: 87-02-00504-2 Forlag: Gyldendal Sprog: Dansk kr. 175,00
En debatbog om det politiske system i Danmark. Ifølge forfatterne fører politikerne en "antipolitik" hvor man ikke anser modpartens synspunkter for at være værdige til overhovedet at kunne debatteres - især når det gælder EU og indvandring. Gennem en analyse af de politiske og samfundsmæssige problemer dengang og nu forsøger de tre forfattere at skelne imellem det principielle og det historiske ved systemskiftet i 1901. Målet er at opstille principperne for et systemskifte i 2001, nu da Danmark står over for en række problemer: muligheden for velfærdsstatens sammenbrud, manglende evne til at styre landet politisk og en fortsat konflikt om indvandring, der kan splitte befolkningen, så fortsat dialog umuliggøres Det syvende møde
ISBN: 87-595-1598-8 Forfatter: Herbjørg Wassmo Sprog: Dansk (oversættelse) kr. 329,00
Rut Nesset og Gorm Grande er mødtes 7 gange i deres liv; ved syvende møde erkender de, at det har kostet ikke at leve deres drømme ud. Den kendte malerinde Rut Nesset er vendt tilbage til Norge efter flere års ophold i udlandet. Hun er en sensation, og udstillingen bliver dækket af journalister og tv. Der er mange besøgende blandt dem Gorm, som gerne vil træffe Rut igen. Rut er vokset op på en lille ø. Faderen er prædikant og hjemmet meget fattigt. Hun har flere søskende, blandt dem en retarderet tvillingebror. Gorm er fra fastlandet, hvor hans far har en stor forretning. Da Rut og Gorm møder hinanden første gang, er de kun børn. Så går der nogle år, og de mødes til et af Ruts fars vækkelsesmøder, men taber igen forbindelsen. Sådan fortsætter det gennem årene for de to, som på en eller anden måde synes bestemt for hinanden. De bliver begge gift og skilt igen. Rut drømmer om at blive malerinde og har forladt mand og barn for at komme på akademiet, og Gorm har uddannet sig med henblik på at gå ind i sin fars firma. Efter det sidste møde på et hotel i Oslo for mere end ti år siden føler Gorm,at deres sidste chance for at få et liv sammen nu er kommet. Genklang
ISBN: 87-02-00572-7 Forfatter: Thorkild Hansen Sprog: Dansk kr. 195,00 Thorkild Hansen skriver i denne veloplagte bog om sig selv, om rejser til bl.a Jylland, Sydfrankrig og Grækenland, om rejsende som Vitus Bering og Andreas Kornerup og om kunstnere som Ib Andersen, Beethoven, Johannes V. Jensen og Hans Schmidt. Uvidenheden
ISBN: 87-00-75084-0 Forfatter: Milan Kundera Sprog: Dansk (oversættelse) kr. 175,00
Historien om de to emigranter, Irene og Josef. De mødes tilfældigt i Paris på vejen hjem til Prag - Irene genkender hurtigt Josef som sit livs tabte kærlighed, hvorimod han blot ser en midaldrende kvinde, som han umiddelbart fatter sympati for og ser en ligestillet i, fremmedgjort som han er over for sit fædreland. De oplever en enkelt elskovseftermiddag i Prag, men Irene opdager hurtigt, at Josef ikke aner, hvem hun er - og det, der skulle have været den store hjemkomst for dem begge, bliver alt andet end det. En klog bog om det at være emigrant og om hjemkomstens „glæder“. Kejserens atlas
ISBN: 87-02-00490-9 Forfatter: Ib Michael Sprog: Dansk kr. 295,00 Ib Michaels nye roman er stor, ambitiøs, hurtig, farverig, rasende underholdende og totalt overrumplende. Den tager sin begyndelse den dag, Gunvor Winther oplever sin gamle arbejdsplads forsvinde. Bogstaveligt talt, for efter i årtier at have været organist i den lokale kirke må hun nu se det gamle orgel blive taget ned. Støvet danser i solstrålerne, mens orgelpiberne hejses ned i tove og flyver om ørerne på læseren. Hjemme igen spiller hun videre på et tegnet klaviatur, hun har fremstillet i pap, for fortsat at kunne hengive sig til den musik, der har betydet så meget for hende. Fru Winthers tvillingesønner, Kim og Toke, er forskellige som nat og dag. Kim er tømrer, lever af at bygge både og har niårige Lasse med Nina, som han er lykkeligt gift med. Toke er arkitekt, lever det frie liv og han kender ikke til nogen form for grænser. Han har to projekter på bedding. Dels vil han gerne have Kim ind i sit firma, dels vil han forføre Nina. Sideløbende med disse historier følger vi dels en historie om et tvillingepar ved det japanske hof i 1600-tallet, dels Tokes ankomst til Japan, hvor han indlogerer sig på et hotel i Kyoto, logger sig ind på internettet og bestiller et lejemord på sig selv... Marguerite Viby
ISBN: 87-567-6557-6 Forfatter: Ebbe Mørk Sprog: Dansk kr. 249,00 Om Marguerite Vibys (1909-2001) liv og arbejde inden for teater, revy og lystspil med indblik i hendes breve og dagbøger. Marguerite Viby, der døde i foråret 2001, var Danmarks mest elskede stjerne nogensinde. I mere end et halvt århundrede funklede hun på film, i revyer, lystspil og musicals. Bag den sprudlende professionalisme levede hun et intenst privatliv gennem sine fem ægteskaber og talrige romancer, der også omfattede den svenske prins Bertil. Rollen som mor for Susse Wold klarede hun ikke altid så perfekt som scenerollerne, men i sin sene år levede hun et kærligt familieliv.
Danskernes værdier 1981-1999 ISBN: 87-412-2544-9 af Peter Gundelach , red. Sprog: Dansk kr: 250,00
Sociologiprofessor Peter Gundelach har gennemført en sammenlignende undersøgelse af danskernes værdier og holdninger indenfor områder som politik, religion, forholdet til familie og venner, arbejde, fritid m.m. Gundelach peger på, at der findes nogle danske kerneværdier, som er med til at trække grænser mellem vores og andres identiteter. Disse værdier hævdes at stå i modsætning til det, vi kalder det udanske. Traditionelt fremhæves de danske kerneværdier som noget historisk betinget – at vi er et folk, taler et sprog osv. To af de væsentligste danske træk er ifølge Peter Gundelach middelmådigheden og lukketheden. Danskerne ynder at fremhæve sig selv som de bedste i verden- bedst udfra vores egne præmisser. Danmark er det land, hvor flest indbyggere mener, at vi er et bedre land end alle andre. En interessant undersøgelse af, hvad „Danskheden“ er i en globaliseret verden.
Den bedste computerbog til pensionister
ISBN: 87-12-03904-7 Forfatter: Jesper Asmussen Sprog: Dansk kr. 88,00 Den bedste computerbog til pensionister lærer dig på en nem og ubesværet måde en computer med Windows-styresystem at kende. Skridt for skridt bliver du taget ved hånden og ført igennem nøjagtig de ting og sager, som du har brug for. Resten er udeladt. Lærebogen er ikke teknisk, den henvender sig med sin lærdom udelukkende til brugere. Bogen er bygget op om fire ting, som alle har glæde af: - Tekstbehandling, Microsoft Word 2000 - Regneark, Microsoft Excel 2000 - Elektronisk post (e-mail), Microsoft Outlook Express 2000 - Internettet, Explorer 2000 Bagerst i bogen en stor ordliste med de nye og svære ord. Hele bogen er sat med tilpas store bogstaver, så alle kan være med - og den er i forvejen afprøvet af mange pensionister. For enden af regnbuen? ISBN: 87-90958-16-0 Forfatter: Bo Østlund Sprog: Dansk kr. 298,00
Med 150 åbenhjertige fortællinger og portrætter beskriver journalisten og forfatteren Bo Østlund det liv, som danskere i alle aldre og med alle baggrunde har levet og i dag lever i USA. Og samtidig tegner forfatteren et kalejdoskopisk billede af det amerikanske samfund blot et stenkast inde i det nye millennium. Et USA fuld af modsætninger. "For enden af regnbuen?" handler om livets store modpoler. Det er en bog, som både overrasker og maner til eftertanke. Uden Ekko ISBN: 8700688029 Forfatter: Anne Holt Sprog: Dansk (oversættelse) Anne Holt er tilbage med den sjette roman om kriminalinspektør Hanne Wilhelmsen. Brede Ziegler, indehaver af Oslos absolut mest fashionable spisested, Entré, findes en decembernat dræbt på Politihusets bagtrappe. Sagen bliver straks mere kompliceret, da det viser sig, at manden er dræbt to gange. Politiet famler i blinde, indtil den dygtige kriminalinspektør Hanne Wilhelmsen vender tilbage efter et halvt års frivilligt eksil i et italiensk kloster. Afvist og venneløs arbejder hun sig møjsommeligt - med ikke helt regelrette metoder - ind i sagen og tilbage til det liv, hun forlod, da hendes kæreste gennem mange år døde, og hun ikke så anden udvej end at flygte fra sin sorg. Uden ekko er en fortælling om brudte relationer og spildte chancer, men også en opløftende historie om nye muligheder. Dit kompetente barn ISBN: 8757015023 Forfatter: Jesper Juul Sprog: Dansk Med udgangspunkt i at børns reaktioner altid er meningsfulde, formulerer Jesper Juul et nyt værdigrundlag for samværet i en familie. Et værdigrundlag baseret på ligeværdighed og gensidig respekt mellem børn og voksne. Klart formulerede indsigter og masser af konkrete eksempler, der viser, hvordan vi vanemæssigt kan komme til at tale krænkende til børn - og hvordan det i stedet kan gøres, så det styrker både barnets og den voksnes selvværd. "Jesper Juul har skrevet en befriende klog bog om børn. Den burde forstørres op til plakater og klistres op på alle gadehjørner. Budskabet er enkelt: børn er enestående og skal behandles med samme respekt og finfølelse som voksne, vi holder af og ikke kunne drømme om at gøre fortræd ... Hans bog er guld værd i hænderne på forældre, der kan og vil læse - og lære - om, hvordan de bedst støtter deres børn i at blive voksne med selvværdet i behold" - Berit Lund Jensen, Socialpædagogen. Nutidsnomader Rejsens psykologiske udfordringer
ISBN: 87-7028-820-8 Forfatter: Maria Christensen Sprog: Dansk kr. 148,00
Belysning af de psykologiske aspekter, der knytter sig til de fysiske, kulturelle og sociale forandringer, som følger med tilværelsen som udstationeret. Desuden sættes fokus på selve mødet med og tilpasningen til nye kulturer: -Hvordan udfolder nutidsnomadens liv sig? -Hvordan finder de sig til rette i den nye kultur? -Hvordan forløber tilpasningsprocessen? -Hvad vil det sige at opleve et kulturchok? -Hvordan påvirkes børnene og familielivet? -Hvad er et trediekultursbarn? -Hvordan forbereder nomaden sig på et udlandeophold?
|
Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com] Alle rettigheder forbeholdesSenest opdateret: 09. August 2002 .
|