|
| |
| Panden
mod en Berlin-mur
|
|
Hundredvis af dansk-udenlandske ægtepar har
i snart et år løbet panden mod en Berlin-mur, når de skulle søge om
opholdstilladelse for den udenlandske ægtefælle i Danmark.
|
| Af
Ann-Kristin Nielsen
|
| En
Berlin-mur står genopført omkring Danmark, og dens funktion - om end
ikke sigte - er i praksis at holde alle blandede ægtepar væk fra
Danmark, hvilket på langt sigt kan betyde, at Danmark isoleres i global
sammenhæng, og at både viden, penge og nytænkning forsvinder ud af
landet.
Følelserne ved at blive ladt tilbage uden
for muren beskrives her af Charlotte Rosendahl, som er ved at lægge
sidste hånd på sin ph.d. i Minneapolis: "Jeg er lidt i chok her til
morgen... Det er ligesom at vågne op og få at vide: "Du er ikke
dansk mere, og du skal ikke komme tilbage. Vi vil ikke have dig og dit uægte
barn og falske kærlighed!" Det er lidt voldsomt sagt, men sådan føles
det altså."
|
| I
Danmark er jeg født, der har jeg vel hjemme?
|
| Hvis en
dansker og en amerikaner mødes, forelsker sig i hinanden og gifter sig,
skal parret for at kunne bo sammen i Danmark opfylde krav om alder, bolig,
job, bankkonto og slutteligt tilhørsforhold for at få opholdstilladelse.
I praksis er det kun dem, der er fyldt 24 år, de veluddannede og de økonomisk
pænt stillede, der kan få lov at bosætte sig i Danmark. De unge og de
svagt bemidlede har ingen chance. Men også selvom amerikaneren, som
danskeren gifter sig med, i forvejen skulle have en formue af dollars stående
på sin bankkonto, skal Udlændingestyrelsen for at give opholdstilladelse
beslutte, hvilket land tilknytningen er størst til: Tilknytningen til
Danmark skal nemlig være større end tilknytningen til det andet land.
For at regne ud, hvor tilknytningen er størst,
kigges der på følgende elementer: antallet af de respektive parters
familiemedlemmer, hvilket sprog parret taler indbyrdes, og hvilket land
parterne har opholdt sig mest i sammen før ægteskabet. I ovenstående
eksempel har amerikaneren den største familie: størst tilhørsforhold
til USA. Danskeren taler engelsk, og amerikaneren taler ikke dansk: størst
tilhørsforhold til USA. Danskeren har boet ti måneder i USA med sin
amerikanske kæreste, amerikaneren har været seks uger på ferie i
Danmark for at besøge sin kæreste: størst tilknytning til USA.
Selv nybagte ægtefolk risikerer med stor
sandsynlighed at løbe panden mod muren. Det er i det lys let at se, at
danskere bosat i udlandet i et, to, fem eller ti år næppe skal regne med
at kunne komme tilbage til Danmark nogensinde for at bo - med mindre de ønsker
at bo langt væk fra deres ægtefælle. De er landsforvist, hvis de ønsker
at bo sammen. Kun EU-borgere kan nogenlunde smertefrit bringes ind i
landet som medfølgende ægtefælle: han/hun skal "kun" fremvise
en bankkonto på minimum 110.000 kroner for en opholdstilladelse på fem
år.
|
|
Bivirkning af lov om familiesammenføring
|
| En lov,
hvis primære sigte var at forhindre at fylde krisecentrene med ulykkelige
andengenerationsindvandrere tvangsgift mod deres vilje og ofte før det fyldte 24. år, har siden
1. juli sidste år ladet kuglerne synge også omkring ørerne på
hjemmedanskere gift med udlændinge uden for EU. Det har fået Det
Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti, som ikke var med til at stemme
for loven, til at råbe vagt i gevær. De andre partier er også klar
over, at der er en bivirkning af den lov, som flere blandede ægtepar har
fået ind på livet i det forløbne år, nemlig, at udlandsdanskere gift
med ikke-EU-borgere nu i ni ud af ti tilfælde får afslag på at slå sig
ned i Danmark - og så kan de have nok så mange jobs på hånden og nok så
mange millioner dollars eller rubler på bankkontoen, før de kommer med
flyttebilen. Det er DEN paragraf, der som en mur vokser sig op omkring
Danmark og i praksis lukker sig om landet med uigennemtrængelig pigtråd
og murvogter i skikkelse form af Udlændingestyrelsen.
|
| Vi vil
ikke gøre forskel
|
|
Pia Kjærsgård fra Dansk Folkeparti har faktisk været
opmærksom på konsekvenserne og været imod, at "rigtige"
danskere kunne blive ufrivillige ofre for omtalte paragraf. De fleste af
de andre partier, der stemte for loven, brugte derfor også i en slags
politisk korrekthed argumentet "Vi vil ikke gøre forskel på
danskere og indvandrere, så loven gælder enhver familiesammenføring".
Det er det dilemma, folketingsmedlemmerne sidder i: Målet var helt klart
at forhindre tvangsægteskaber - ikke at forhindre dansk-udenlandske ægtepar
med viden, arbejde, gode manerer og kapital at slå sig ned i landet - men
da det strider mod menneskerettighederne at tillade sig at tænke sådan
og endda lovgive derom, undlader man "at gøre forskel" på
menneskernes art og nationalitet, og man nøjes med at fokusere på det
tilsyneladende mere neutrale begreb "tilhørsforhold". Det ser
med andre ord mere retfærdigt ud, hvis et par danske hoveder ruller ved
siden af de andre. De fleste beslutningstagere mener i dag stadig, at de
lykkelige konsekvenser ved at forhindre tvangsægteskaber vejer tungere
end den paragraf, der - har praksis vist - landsforviser alle danske
statsborgere bosat i udlandet gift med borgere fra lande uden for EU.
|
| Danes
Worldwide og DK-mor-i-udlandet i aktion
|
|
I sammenslutningen af danske mødre i udlandet (www.dk-mor-i-udlandet.com
) møder lovparagraffen stor modstand. Så stor modstand, at en
underskriftsindsamling nu er sat i gang og det i samarbejde med kæmpeorganisationen
Danes Worldwide/Dansk Samvirke. Underskriftsindsamlingen skal overbevise
integrationsminister Bertel Haarder om ikke bare urimeligheden i
lovparagraffen - den kan han nemlig godt selv få øje på - men i, at den
BØR og SKAL ændres, fjernes eller laves om. "Vi går bevidst ikke
videre med ideer om at foreslå, hvad der skal gøres", siger
moderator af internetgruppen DK-mor-i-udlandet, Bente Zinck. "Vores
medlemmer er som danskere i Danmark selvfølgelig af vidt forskellig
politisk observans, og nogle mener blot, at paragraffen skal undtage
"hjemmefødte" danskere, mens andre igen vil have loven helt ændret
af principielle årsager. Men at paragraffen bør ændres eller fjernes,
er vi helt enige om, og det er det, vi står sammen om. Selv tøver jeg
med at lægge mig fast på samarbejde med et bestemt parti. Først og
fremmest ulmer jeg noget over, at det er alle partierne - undtagen De
Radikale og Kristeligt Folkeparti - der er for den nye lov. Selv
Socialdemokratiet har meddelt, at skulle de komme til magten igen, bliver
der ikke ændret ved den nye lov. Derfor vil jeg hellere ind og forsøge
at ændre holdningen hos dem, der er imod ændringer af familiesammenføringslovgivningen,
end at samarbejde med dem, der er enige, så vi kan ændre deres udlændingepolitik
fra en hårdere kurs tilbage mod deres oprindelige værdisæt. Partierne
har jo ændret holdning af - mener jeg - populistiske årsager, nemlig for
at forhindre vælgerne i større stil, end de allerede har gjort, at sætte
kryds hos Pia Kjærsgård."
|
|
Hitlerstat og nazisme
|
|
Mange af de udenlandske ægtefæller til
de danske mødre i udlandet - også dem, der ikke står i situationen og
overvejer at flytte til Danmark - er imidlertid fuldstændig målløse
over, at et land overhovedet kan finde på at lave en lignende lov.
"Hvor vi danskere har tendens til at sige "Okay, så da, men er
det alligevel ikke lidt urimeligt, at vi, der er født og opvokset i
Danmark, knap nok kan gifte os med en udlænding, hvis vi vil blive i
Danmark?", så tøver vores ægtefæller ikke med at kalde loven for
racistisk eller ligefrem nazistisk.", siger Bente Zinck.
"Et land, der lukker dørene for blandede ægtepar,
er racistisk", siger Roger Renard, revisor i Marseille. "Sådan
vil enhver franskmand opfatte det, uagtet hvilke noble grunde der måtte
ligge til grund for lignende paragraffer. En lignende lov ville have udløst
revolution i Frankrig". Og han fortsætter tankefuldt: "Desuden
vil et land som Danmark med en lille befolkning om få år, når antallet
af arbejdsdygtige daler, få brug for den viden og de penge, de
veluddannede udlændinge, der lige nu får afslag fra den danske stat,
kunne lægge i Danmark. Hvad vil der ske med et land, der aldrig får
input udefra, for sådan bliver det jo praksis fra nu af?" Roger
Renard sætter sin politiske stemme i den politiske midte hjemme i
Frankrig - og er i øvrigt stolt af, at det franske fodboldlandshold kan
fremvise et mix af første-, anden- og tredjegenerationsindvandrere i
truppen. Roger Renard kan ikke slippe racismetanken: "Forestil jer,
at den lov var blevet vedtaget i Tyskland: Så ville man have sagt, at
nazismen var på vej tilbage. At holde fremmede så systematisk væk fra
landet er jo i praksis at favorisere den ariske race".
Det skal retfærdigvis tilføjes, at Danmark
tillader visse "ekspertgrupper" blandt ikke-EU-borgere at komme
ind i landet jf. den såkaldte "positiv-liste". Men udvælgelsen
er stadig snæver, hvilket ses ud af nogle af de afslag, der allerede er
givet til universitetsuddannede ansøgere.
|
| EU-borgere
må godt bosætte sig i Danmark
|
| Håbet og
liden må derfor fremover sættes til, at andre EU-borgere i tilstrækkeligt
antal flytter til Danmark, så nyt blod kan blandes, og inspiration gives.
De andre EU-borgere gælder den danske "Berlinmur" nemlig ikke
for: En tysker kan således godt tage sin amerikanske kone med til Danmark
jf. arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU. Danmark har særregler
på det område, og derfor omfatter loven kun danskere. Vil et
dansk-udenlandsk ægtepar til Danmark, må de lægge vejen omkring
Sverige: Efter at have boet tre år i Sverige, kan den danske part få
svensk statsborgerskab, og som svensker og dermed EU-borger kan
vedkommende flytte til Danmark og nu tage sin udenlandske ægtefælle helt
lovligt med uden at skulle bevise, hvor stort tilhørsforholdet er til det
ene eller det andet land.
|
| Andenklasses
statsborgere
|
| Underskriftindsamlingen,
som Danes Worldwide og DK-mor-i-udlandet nu har iværksat, tager
udgangspunkt i et medlem, der for nylig har fået afslag på
opholdstilladelse til sin udenlandske ægtefælle. Parret ønsker
ikke selv at udtale sig offentligt; de er simpelthen rædselsslagne
for, at det kan skade deres sag, som de nu vil anke.
Men selvom loven i sit udgangspunkt
"ikke gør forskel", så sker det alligevel. Der er
juridisk set (også) tale om diskrimination af danske statsborgere
bosat i udlandet med udenlandske ægtefæller, og det er den gruppe
mennesker, Danes Worldwide og DK-mor-i-udlandet nu forsvarer. Det er
ikke det eneste punkt, hvor danskere er dårligere stillet end andre
statsborgere. Danskerne er også dårligere stillet, når det gælder
dobbelt statsborgerskab, som ikke er tilladt for danskere (undtaget
er børn født af dansk-udenlandske forældre). Den rettighed
tillades ellers hyppigt både i lande inden for og uden for EU. Der
gives heller ikke stemmeret til danskere i udlandet, som der gør
til mange andre landes beboere i udlandet. Desuden er retskravet om,
at ægtefæller skal kunne bo sammen, i netop denne lov ophævet,
og man kan derfor godt spørge sig selv, hvad man overhovedet kan
bruge sit danske statsborgerskab til.
Resultatet kan være, at man ikke tør rejse
ud af frygt for at forelske sig, miste stemmeret eller komme i
klemme på anden måde. Ligheden med Berlinmuren er oplagt. Ikke så
få mener, at det er ved at være på tide at ligestille danskere
med andre verdensborgere.
|
| Danmarks
omdømme i verden
|
| Danskernes
omdømme i verden har lidt en stor tort efter sidste folketingsvalg,
hvor Dansk Folkeparti røg ind og blev Danmarks tredjestørste
parti. Det har enhver dansker i udlandet kunnet se i de forløbne år
ved at åbne en avis eller tænde for tv. Selv da Statsministeren
blev besprøjtet med maling i forbindelse med sin deltagelse i
Irak-krigen med beskyldningen "Du har blod på hænderne",
blev det i mange udenlandske medier opfattet som mildere vinde i
forhold til den nye, strenge højreregerings kurs og Dansk
Folkepartis kraftige tilstedeværelse i Folketinget.
Inger Wieland, Schweiz, fra
DK-mor-i-udlandet og DK-mor-i-Schweiz mener, at Danmark er ved at
miste sit gode omdømme i udlandet som det lille hyggelige land,
hvor menneskerne afgør en stridighed over en bajer og ikke tager
sig selv så frygtelig højtideligt.
Danskfødte Ruth Elisabeth har boet mange år
i Ontario, Canada, med sin danske mand. Hun siger bl.a. om loven og
dens lovgivere: "Det bliver nok ikke aktuelt for os at flytte
tilbage til Danmark, men vi synes, det er en underlig måde at
lovgive på. De siger, de er imod tvangsægteskaber, men de er også
mod frie ægteskaber. Det smager lidt for meget af nazisme, og jeg
tror, at regeringen skal passe på, at de ikke ender med at blive hængt
ud som en nynazistgruppe. Hvor er det mærkeligt, at lovgiverne har
sådan en trang til at gøre visse grupper fortræd; lidt i retning
af de ledere, der går efter deres egne borgere; her kommer jeg i
tanker om ledere som Saddam, Hitler og Idi Amin i Uganda."
|
| Tror
ikke på hjælp fra danskere i Danmark
|
| Danskere
i udlandet tror ikke meget på, at der er hjælp at hente hos de
hjemmeboende danskere. Danskere i udlandet bliver i de hjemmeboende
danskeres forestillingsverden ofte portrætteret i en verden med
palmesus og masser af penge. Virkeligheden er naturligvis en anden,
og DK-mor-i-udlandets medlemmer tæller både danskere i udlandet,
der har levet/lever på fattigdomsgrænsen eller bare som sild i en
tønde under forhold, de fleste hjemmeboende danskere ville betakke
sig for. Holdningen er derfor i gruppen, at den sag, den må vi selv
klare.
Anne Mette i Boston fortæller, at der ikke
kun er umiddelbar forståelse at hente fra venner og familie i
Danmark: "De minder mig venligt om den "geniale"
Sverige-model og lufter den holdning, at det er i orden, at nogle få
bliver ramt fejlagtigt for at redde de mange, som loven er rettet
mod. Der er lige et par misforståelser, der skal rettes!"
|
| En
mur, der lukker af for ny viden, penge og fornyelse
|
|
Et land, der reelt har opbygget
en mur, som udelukker den naturlige tilstrømning af nationaliteter,
vil en dag bukke under og lide den største tort selv, mener mange
iagttagere. Janteloven står måske i virkeligheden nok engang som
skjult bagmand til de nye murbrokker omkring Danmark, for ingen
udefra kommende skal helst komme ind til os og tro, de er noget,
eller tro, de kan lære os noget nyt. Det er ikke den officielle
holdning, bestemt ikke - men det har været praksis siden 1. juli
2002.
|
|
|
