Økultur, vejrtrækning, skrækhistorier, vitaminer og jerntilskud

Frankrig den 31. august 2000

Hej Tina, Malene og Tine,

tak for jeres fødselsberetninger - de blev slugt råt!

Tina, ved du, om der nu om stunder er en speciel fødekultur på Fur eller Mors, som der fx er på Læsø og Fanø med en ferm jordemoder og eventuelt øens lokale læge? Furfærgen er jo hurtig, og Mors har jo broer til fastlandet, men alligevel? Bare nysgerrig...(stadig).

Malene; vejrtrækningsproblemer ville jeg heller ikke have det helt godt med.

Jeg ved, hvordan jeg selv skal vende hovedet på babyen nedad og endelig ikke klippe navlestrengen over - i det tilfælde jeg skulle føde selv og uden hjælp OG at barnet ikke skulle trække vejret. Så skal jeg massere og klappe det lidt på ryggen (gav man ikke ungerne et smæk med benene i vejret i gamle dage, så man var sikker på, alt slim blev hostet ud?). Hvis det ikke virker skal jeg lægge mund til og suge slim ud selv.

Men hvornår holder navlestrengen op med at virke, Lisa?

Igen har man lidt tid til at komme på hospitalet, og min grænse går da helt sikkert igen med en afstand på 10 minutter - ikke en halv time.

Tine. Skrækhistorierne er også gode. Man prøver jo netop at se både det "værste", der kan ske" og det "bedste, der kan ske" for sig, og jeg vil helt sikkert holde kraftigt øje med hævninger i kroppen. Havde din "bekendte" ikke æggehvidestoffer i urinen? Hvorfor skulle hun have blodtransfusion?

Jeg har jo mit eget blodtryksapparat i huset, og det er efterhånden blevet min bedste ven, selvom det tog sin tid! Ikke tale om, at jeg skal risikere noget, hvis det ryger i vejret. Stadig, hvis ikke det gør, så er det MIN fødsel og mit ansvar.

Jeg er sjovt nok ikke så meget koncentreret om hjemmefødsel kontra hospitalsfødsel længere, men snarere Danmark kontra Frankrig. Jeg kan slet ikke holde tanken om at skulle føde i Frankrig ud - og det selvom mit kulturelle jetlag ellers har lagt sig.

De er bare SÅ dygtige, danske jordemødre. Er det ikke også det sværeste, man kan blive i Danmark? Er det ikke en gynækologisk-obstetetrisk uddannelse, de har - altså en lægeuddannelse på DET område - sammen med det håndværksmæssige?

Jeg passer en del på min vægt denne gang, og jeg tager også lidt jerntilskud, for jeg synes ikke, jeg spiser kød nok. Jeg er faktisk ikke sulten særlig tit. Jeg glemmer at spise (og når jeg så bliver sulten, bliver jeg også sulten...). Det var den helt modsatte situation første gang, hvor der nærmest var et konstant hul i maven.

Jeg spiser varieret, og for at få mine vitaminer, laver jeg mig dagligt en skålfuld milkshake af en-tre bananer, en-tre appelsiner, en-tre pærer eller ferskner. Jeg blender det hele med en stavblender og iskold skummetmælk. Mmmmmmmmm. På den måde håber jeg, at jeg får dækket både vitamin- og kalciumbehovet. Desuden har jeg hang til grøn salat og pasta, så der må jo være noget deri, jeg kan bruge. Jeg er 23-24 uger henne og har stadig kun (for mig altså) taget 3 kg på, og de ser bestemt ud til at sidde på maven.

Det lader til, at hjemmefødende vælger at passe ekstra godt på deres føde og levevis, fordi de på den måde vil gardere sig mod diverse onder - så vidt muligt. Det gør jeg jo så indtil videre - men det er jo nemt nok, når man ikke er så skrupsulten, som man var sidste gang. På den anden side kan det jo også godt være, sulten har en dybere mening (binde diverse "alimenter" til sig for at forebygge mangelsygdomme).

Vi får se....

kh AK

Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com]  Alle rettigheder forbeholdes

Senest opdateret: 06. January 2007 .