|
|
|
Papa er kommet. Ud, baby, ud!
Danmark den 29. december 2000 Nej, AK går stadig rundt derhjemme - men nu med en mand,
der kan komme med til fødslen, om den så skulle gå hurtigt. DET er dejligt;
han er der kun for det samme, og så panikker man jo i det små ind i mellem,
hvis man nu skulle gå over tiden og forbi den 8. januar, hvor han skal hjem
igen... Bente ringede igår og skældte mig ud for ikke at have "pippet" et "no baby yet" på listen, og det vil jeg så gøre idag dog med et par mere spændende forbehold: De sidste par aftner og nætter har det "murret" gevaldigt ligesom "før en menstruation". Det siges at være gode tegn - og alligevel ved vi ingenting, vel? Juleaften havde jeg samme murren, så blev jeg syg, og det gik i sig selv, men nu er det tilbage... Jeg var ved jordemoder onsdag morgen, og hun turde ikke pille ALT for meget, for sæt hun satte noget igang, FØR Roger kom. Jeg var nok kun åben en finger, men hovedet sad MEGET lige, fast og MEGET dybt, og der var "blødt som smør". Det skulle altså kunne blive når som helst (igenigen...), men min menstruationsmurren virker overbevisende på en anden måde end en plukve, der jo i princippet ikke afslører noget som helst, så.... Roger hepper på imorgen, fordi det er hans "fête" (st. Roger), mens min mor hepper på den 31., fordi det er min fars fødselsdag. Jeg hepper på så snart som muligt, for jeg har fået dobbelthage af de to måneders pension hos min mor med ingen motion i tilgift. Det er RÆDSELSFULDT, som jeg har gjort mit pralende og ellers så nydelige "kun taget 4-5 kg på" til skamme (fra for nogle måneder siden), siden jeg tog til DK. Og blodtrykket....Det ser ud til at være faldet, hvilket giver mig spekulationer om, hvorvidt mit apparat virker pålideligt eller ej. Desuden skal jeg afgøre idag helst, om jeg skal indvie en læge i faldet, så jeg eventuelt skal gå en pille ned om dagen eller holde helt op....? Jeg ved ikke rigtigt, om jeg gider gøre noget - bare jeg ikke har det skidt eller svimler - til gengæld flotter jeg mig nu med lidt kaffe, for det synes jeg, jeg kan tillade mig. Jeg havde jo en lille influenza her i juledagene, og den satte mig i allerhøjeste beredskab og fik mig til at mase hvidløg i vandglas og drikke det hele råt - og selvom jeg generelt spiser meget hvidløg, så har jeg nok fået lidt ekstra ned for nylig. Kan blodtrykket virkeligt falde af det - så hurtigt? Såvidt så godt fra næsten-fødestuen i det nordjydske. Jeg håber, det bliver snart, så jeg kan få lov at bevæge mig anstændigt igen og komme af med det cirka samme antal kilo som sidste gang (gisp....) - men det gik jo heldigvis nogenlunde svipt, selvom jeg aldrig nåede tilbage til de helt åleslanke modeller.... kh fra Fødsels-Ann'en til MosterTina og alle andre cyberfamiliemedlemmer. |
Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com] Alle rettigheder forbeholdesSenest opdateret: 06. January 2007 .
|