På pillen igen

Danmark den 29. november 2000

Jeg skal officielt først aflevere min opgave den 6. december, men jeg blev færdig søndag aften. Jeg har arbejdet lynhurtigt, og jeg kunne absolut godt gøre det bedre, men jeg kan ikke holde ud at stresse for lang tid af gangen for tiden. Jeg vil hellere bare være gravid og hygge mig den sidste tid. Det er et kæmpesats, men sådan må det være.  Det har været en kæmpestor udfordring: jeg MÅTTE gøre den færdig - for pengenes skyld, om man så må sige - og jeg MÅTTE holde så hurtigt fri som muligt igen, da sådan en blodtryksaspirant med krudtugle som vedhæng ikke har plads og tid til at gå til eksamen. Jeg begrænsede stresset til fem dage.

Min moster kom på besøg i weekenden - i forbindelse med Eriks fødselsdag (han blev to i fredags, og han lærte hurtigt den dag, at så skulle man puste lys ud og have gaver; nu begynder pakkekaldendertid og julen snart, og han bliver i forvejen forkælet af sine bedsteforældre - men det er godt nok nu, hvor jeg ikke kan springe så meget rundt efter ham, som jeg gerne ville) - og hun legede og tumlede med ham hele weekenden, gik ture og sov med ham om natten, så jeg kunne få noget arbejde fra hånden, og det fik jeg.

Der er da en risiko for, jeg dumper, men min krop råber og skriger NEJ til, at jeg skal bruge flere kræfter på den opgave. Det gør, at jeg kan stå ved min beslutning og risikere  en dumpning. At lave en opgave på fem dage, hvor man regner med 14 dages arbejdstid er lidt af et sats...

Jeg var ved jordemor i mandags, og blodtrykket var ganske rigtigt siden opgaven steget i dagtimerne. Det har jeg også selv bemærket med mit eget apparat, og det kom ikke helt bag på mig. Det er stadig nydeligt om natten, når jeg sover (altså uden medicin), og når jeg  lige er vågnet om morgenen (110-120/65/70), men jo altså "temmelig marginalt".

NÅ, men jordemoder og jeg var enige om, at jeg skulle et smut over på sygehuset til vurdering af situationen. Jeg fik ikke skæld ud over at have skrevet opgave; jeg fik den ro, jeg havde brug for på lige det tidspunkt. Min opgave lå klar til forsendelse i en kuvert; et par korrekturlæsninger mere kunne jeg godt finde tid til, skulle jeg ikke gå i fødsel, men skulle det ske, så var den også klar til aflevering: 9 dage før tiden! Jeg følte mig superwoman og super svag på én gang...

En læge tog sig af den endelige blodtryksvurdering, og han spurgte og spurgte - dels til det franske sygehusvæsen, dels til alle mulige varianter af mit blodtryk, før graviditeten, i begyndelsen af graviditeten, stående, siddende, liggende, efter sport osv. I kan nok forestille jer, jeg var lykkelig ved endelig at kunne fortælle om alle mine målinger hist og pist og i den og den position!!!

I Frankrig følger man i den grad "bogen", og der spørges ganske lidt.

Han endte med at udskrive medicin til mig i begrænset dosis udfra mine forklaringer alene og to korte målinger. Jeg skulle ikke ligge med strimmel og apparat i tre kvarter og se op i et hospitalsloft (det skal jeg så til gengæld den 12. december, men det er uafhængigt heraf).

Jeg blev også scannet, og der lå en dreng derinde på godt 2 1/2 kg, altså lidt i den tunge ende også efter dansk målestok. Han har ikke taget spor skade af mit marginale blodtryk. DET er noget, en moder kan tåle at høre!!!

Ude på gangen så jeg en værdigt udseende overlægetype defilere forbi, men han brød selv med sit eget billede ved spontant at sige til mig og min mave: HEJ!!! - som var vi verdens ældste venner.

Jeg rendte rundt midt i alt hospitalsmiljøet og følte mig helt tryg - velvidende, at der VAR sket en human udvikling, siden jeg sidst var på disse kanter, nemlig ved min egen fødsel for 30 1/2 år siden!

Igår var jeg til fødselsforberedelse, gymnastik i vand! Det var skønt at strække musklerne (jeg er ved at dø af misundelse, når nogle skal ud at cykle eller gå en lang tur for tiden, velvidende at jeg ikke KAN komme med...), pjatte med de andre.

Jeg føler mig særligt forbrødret (sjov glose i den anledning) med to af pigerne på holdet; en hollandsk pige og en svensk pige. Som hele verden dog er bosat udenlands - selv i Frederikshavn!! Det var også befriende at give musklerne lov til dit og dat uden frygt for at bløde eller føde osv. Skulle jeg føde nu ( i uge 35) er det jo ikke den største katastrofe, selvom både Arthur og jeg vist godt vil vente lidt mere.

Medicinen her "bivirker mig ikke", og den er både graviditets- og ammevenlig. Amning GÅR de altså ikke op i Frankrig - og de kender hverken til Leboyer eller Michel Odent. Er det ikke utroligt?

Mit blodtryk imorges var dog nede på 94/54 , og lægen sagde, jeg ikke skulle lade det komme for langt ned; der var jo ingen grund til overmedicinering. Det er dog stadig højt, når jeg sidder ned med maven hængende der - jeg KAN ikke gøre for, at mit blodtryk er så svingende. Til gengæld er mit stående tryk på 125/70), og sygehuslægen sagde, det diastiske skulle ligge mellem 80-90, ellers fik jeg nok en tablet for meget. Det må overvejes om en uges tid.

Jeg græder ikke denne gang, jeg griner mest. Jeg er LIDT mere træt end ellers, men ikke meget. Det er nok helt som det skal være!!!

Der hikkes i maven, så kort sagt er alt rimeligt godt.

Min far er dog begyndt at panikke lidt ved tanken om, at fødselstidspunktet nærmer sig. Han har noteret sig jordemoderens vagtstuennummer og andre ting i den dur. Skulle jeg føde ligeså tidligt som sidste gang, skulle jeg føde næste onsdag - gisp! Alle er nu vist af den formening, at jeg går lidt længere denne gang, men jeg håber da, det bliver inden jul, så jeg ikke skal til at presse en fire kilos sag ud. Ja, det gør man jo ellers tit i DK og det uden epiduralen.

Jeg har bestemt ikke fået læst alle beskeder siden min "afgang" sidst i november. Det må jeg bruge de næste dages middagslure på - Eriks altså. Han klapper sig stadig på maven og siger stolt "bébé", når jeg også gør det. Jeg har vist ham en fødselsvideo af "sagerne" (tænk om min franske familie havde vidst, hvad jeg udsætter ham for!!!), og den var han dybt interesseret i. Lige blevet to år, men jeg synes at ane konturerne af en slags forståelse hos ham. Vi får se!!!!!

kh fra AK i Vendsyssel!!

Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com]  Alle rettigheder forbeholdes

Senest opdateret: 06. January 2007 .