Besøg hos fransk hjemmefødselsjordemor.

Frankrig den 25. september 2000 

Hej Liste

Henriettes opbyggelige digt-leverance har bekræftet mig i at turde føde hjemme i et land, hvor den slags er MEGET ilde set.

Jeg var til hjemmefødejordemoderen idag, og for engangs skyld træder vi ind i lokaler med  puder, stort gulv med rare farver; vi sætter os i et venteværelse med kurvestole, billeder af børn og mødre på væggen fra den tredje verden og brochurer med billeder i af blandt andet FØDSLER, der visertingene, SOM DE ER og fra den mest afslørende vinkel, og temaer som fx hjemmefødsel og episiotomi vedhæftet det samme svar: kroppen ved bedst selv. Kroppen ved også, hvornår den ikke ved mere....

Jeg havde taget sminke på i dagens anledning; jeg var bange for at komme til at ligne en ”naturfreak" - hvad jeg på ingen måde er, men i den her situation havde jeg lysts til ikke at ligne en urtemutter. I virkeligheden er jeg "dybt normal" (det var der engang en, der sagde til mig - og skyndte sig at tilføje, at det var ment som en kompliment, men det normale er vist forlængst gået af mig her i Frankrig!!!). Jordemoderen lignede en pige på 20 år, usminket, køn, guldøreringe, og jo, hun så faktisk meget naturlig ud - men ÆGTE naturlig, gråblå øjne og leverpostejfarvet hår.

Jeg tror ikke, hun er ældre end mig (som er 30 år), men helt ung kan hun da vist alligevel ikke være, for hun har to børn (ikke så gamle, men okay...).

Meget rolig. Jeg lagde ud med at sige, at jeg egentlig ikke havde så mange spørgsmål igen, for jeg havde læst mig skeløjet i både bøger, artikler og statistikker om emnet, på dansk, engelsk og fransk. Så Roger fik i høj grad lov til at komme på banen. Det, der ligesom fjernede den sidste tvivl hos ham, var nok hendes svar på, hvorfor hun havde valgt noget så utraditionelt som at være hjemmefødselsjordemoder i et land så "hypermedicalisé", som Frankrig nu engang er.

JO, da hun studerede til jordemoder og oplevede, hvordan det foregik på hospitalerne, lagde hun mærke til, i hvor høj grad alting blev rutine, og hvordan kvinden og hendes graviditet og fødsel  blev behandlet "rutinemæssigt" og sjældent uden at spørge kvinden om ret meget. Dertil kom den overdrevne brug af fx epidural og kejsersnit, drop, episiotomi osv - ikke FORNÆGTENDE disse hjælpemidler - men dog bemærkende, hvor overdrevet det hele var og sommetider automatisk, idet alle hjælpemidlerne gjorde det meget nemmere for personalet at arbejde! For nogle kvinder er alt dette godt nok - for andre er det faktisk slet ikke, og alternativer er der ikke meget af i Frankrig. Jeg tror nok, at Paris både kan byde på fabriks-fødesteder OG på hyggelige fødeklinikker, og det er vist derfor, man skal være i MEGET god tid med at skrive sig på i Paris, hvis man har bestemte forestillinger om sin fødsel (til den ene eller den anden side, medikalisering eller naturlighed).

Herefter rejste hun en del i den tredje verden, blandt andet Irak og Afrika, hvor hun assisterede ved især hjemmefødsler også med kvinder, der ikke VILLE på hospitalet, selv når de hørte til i risikogrupper. Hun kom ofte til at stå i situationer, hvor visse beslutninger - og ind i mellem hurtige beslutninger - måtte tages, og lærte i den grad, hvordan en naturlig fødsel skal/kan foregå, når man ikke har valget med et hospital. Det gav hende mod på at åbne en praksis i Frankrig, eller rettere: Herefter HAVDE hun mere end det mod, der skulle til, for at begynde selv i Frankrig. En fødsel er i meget høj grad en naturlig ting, og tidligere tiders høje fødselsdødelighed skyldtes ofte fattigdom, dårlig kost osv. og i mindre omfang (som dog eksisterer...) det lidt vildfarne "faktum", at fødsler pr. definition er farlige. På hospitalerne i Frankrig er det jordemødre, der forestår fødslerne, men de har hele tiden en gynækolog eller flere i ryggen, og med det franske velkendte og udbredte hierarki in mente, kan man nok se, at ingen vil tage ansvaret for ret meget, og derfor bruger man tit alle de medicinske løsningsmodeller for hele tiden at være på den sikre side.

MEGET overbevisende CV, hun lige leverede. Tænk at have født med fattige kvinder i risikogrupper i den tredje verden!!!

- Hvad skal man bruge til en hjemmefødsel?, spurgte Roger. -Ikke ret meget, sagde hun, og det virkede straks afdramatiserende. Masser af lagner og håndklæder, et stort vandfad, en far til moren, og en hjælper til det ældste barn, der skulle være indforstået med hjemmefødslen (altså hjælperen), så vedkommende ikke midt i det hele, når det gik stille og roligt, i personlig panik ville ringe efter en ambulance.

Nu virker hun jo så måske "ligeeeeee naturlig nok" i mange af jeres øjne derude omkring, men jeg lover jer, at hendes franskhed ikke fornægter sig, og den nok skal holde hende på plads:

"Hvis du får forhøjet blodtryk igen, så er det på hospitalet!"

Det store men i denne sag er, at jeg skal være forberedt på, at hvis jeg er nødt til at komme på hospitalet, så vil jeg blive set MEGET ned på af personalet. MEGET. Det ville hun ikke lægge skjul på. Det var bedre at vide på forhånd. Jeg tror nu stadig, det er farligere at sætte sig ind i en bil i Bouches-de-Rhone, end det er at føde hjemme, hvis man ikke er i en risikogruppe.... Den kan jeg jo prøve at levere, hvis det skulle blive nødvendigt.

Okay. Til min egen store overraskelse følte jeg parat til at tage det med. Jeg er forberedt denne gang; jeg spiser fornuftigt, jeg har betalt 800 francs for min egen blodtryksmåler, jeg har ikke taget for meget på, baby vokser som den skal, jeg ved alt om svangerskabsforgiftning, hvor højt blodtrykket skal være i forskellige situationer, før, under og efter fødslen. Jeg ved, at Holland har en af de fineste fødselsstatistikker i verden, fordi de netop forener det naturlige med dygtig obstetetrik i deres samlede fødselskoncept. Al dokumentation fra Holland er blevet nærlæst, og de er helt klart verdens bedste, hvad det angår. Jeg ved med mig selv, at jeg meget let kan risikere at skulle overføres på hospitalet, og som argument (hvis jeg skulle komme i en situation, hvor jeg gider argumentere med "dem") kan jeg sige, at jeg med min risiko for at føde hurtigt helt ærligt hellere ville føde med en jordemoder, der kom til mig, end at jeg selv skulle op i en ambulance og føde der med panikslagne ambulancekørere (for det er de, sagde hun).

Jeg vil MEGET hellere føde med den dygtigste jordemoder i hele departementet end med alle de autoritetstro- og ansvarsforflygtende elementer!!!! ER der noget galt, vil jeg med glæde overlade mig selv, min mave og mit barn i armene på obstetetrikken! Sålænge der ikke er noget galt, vil jeg bare helst bestemme selv.

Jeg er ikke bange for at tage ansvaret for mit liv.

Jo, jeg kan mærke, jeg føler mig stærkere ved den her beslutning – også stærkere end hvis jeg hoppede på et fly til DK nu og her. At Roger fik at vide, at hans rolle ville blive betydningsfuldere ved en hjemmefødsel, fik ham til at ranke sig fint op i sin stol.

Og jo: Der er et men mere - et trælst men: Min jordemoder må IKKE følge med mig på hospitalet, hvis der skulle ske komplikationer. Reglerne forbyder det (vist i hvertfald her i departementet?...), men hun vil godt følge barnet og mig efter fødslen efter behov, så mon ikke jeg i det mindste kan få snakket eventuelle traumer ud?

Skal jeg føde ambulant, kræver det at jeg selv skriver under på en seddel på hospitalet, der rundt regnet siger "jeg vil ud, og det er min egen skyld, hvis der sker noget". Man vil nok sætte sig imod min beslutning, men det er godt nok lige at kende reglerne. Når jeg tænker på den stress, der var i forbindelse med mit første ophold, bliver det ikke noget svært valg. Hvile og afslapning for moderen var der ikke meget af for mit vedkommende. Jeg kan stadig huske den dag, vi kom HJEM....................

Hvor mange af jer har egentlig født ambulant?

Jo, jeg tør godt.....Vi bor ikke særlig langt fra hospitalet!

Okay, nu var Roger vist ved at være overbevist, men var hun overbevist om ham? Det blev hun  i hvertfald, da han begyndte at tale om sin ammepolitik (ja, Rogers ammepolitik!!). Han er en af Frankrigs frontkæmpere, hvad angår amning, og selvom amning og fødselsøhstandpunkter måske ikke lige kan linkes, så gør man det jo tit alligevel.

Nu håber jeg ikke, I tror, jeg har travlt med at storreklamere for alt naturligt og "hjemmefødsel is the best!!". Mit syn på kvinder og fødsler, og hvad der følger, er tværtimod blevet mere nuanceret, siden jeg fødte første gang. Jeg tror ikke en skid på (undskyld sproget), at det passer, når nogen siger, at kvindernes smerter er ens. Nogle kvinder har mange smerter, andre tror, de skal på toilettet, og så kommer barnets hoved ud.....Nogle kvinder føler sig tryggest med maskiner og læger, andre føler sig direkte utrygge ved maskiner og læger; nogle kvinder NYDER deres hospitalsophold, roen og det at være væk fra hjemmet og potteplanterne, mens andre bare længes efter at komme UD.

Det er derfor, det hollandske system er det bedste, for der er valget reelt, forekommer det mig. DER kan man tilnærmelsesvis få den fødsel, man ønsker, og den omsorg, man helst vil have i den forbindelse.

Jeg er altså på ingen måde ude på at reklamere for andre end mig selv og min egen fødsel og de betingelser, JEG gerne vil have, den skal foregå på....

Og så slutter jeg lige af med digtet igen; jeg vil ikke sidde som en bitter kone engang og fortryde, at jeg bare "fandt mig i tingene".....

Jeg ville turde gøre flere fejltagelser

Jeg ville slappe mere af. Være mere smidig

Jeg ville være mere enfoldig

Jeg ville tage færre ting alvorligt

Jeg ville tage flere chancer.

Jeg ville have flere oplevelser.

Jeg ville bestige flere bjerge og svømme over flere floder

Jeg ville spise mere is og færre bønner

Jeg ville måske have flere vanskeligheder, men færre indbildte.

Ser du, jeg er en af dem der lever følsomt og sundt.

Time efter time, dag efter dag

Åh jeg har haft mine øjeblikke, og hvis jeg skulle leve om igen ville jeg have flere af dem

Faktisk ville jeg prøve på ikke at have noget andet.

Kun øjeblikke:

Det ene efter det andet, I stedet for at leve så mange år med tanke for morgendagen.

 Jeg har været en af dem der ikke tager nogen steder uden et termometer, en varmedunk, en regnfrakke, en faldskærm.

Hvis jeg kunne leve om ville jeg rejse med mindre bagage.

Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligere om foråret.

Og blive ved længere om efteråret.

Jeg ville danse mere

Jeg ville unde mig selv flere karruselture.

Jeg ville plukke flere tusindfryd

Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com]  Alle rettigheder forbeholdes

Senest opdateret: 06. January 2007 .