Fødselsforberedelse

Frankrig den 19. august 2000

Hej listevenner - igen, igen - jeg er bare igang med min egen private "fødselsforberedelse" og har lyst til lige at videregive en lille korrespondance, jeg har haft med en netjordemoder på netjordemoderen.dk:

Hjemmefødsler og for højt blodtryk  indlagt af AK Nielsen den 02 August , 2000

Er der nogen, der ved, hvor højt ens blodtryk skal være og i hvor lang tidfør fødslen, for at en hjemmefødsel vil blive annulleret? Jeg fødte en måned før tid i 98 en dreng på 3 kg med Apgarscore 10 begge gange. Jeg havde den sidste måned (formentlig?, det blev ikke rigtigt opdaget) for højt blodtryk; jeg blev indlagt 4 dage før fødslen med 160/100, de første dage med blodtryksdæmpende piller, det sidste døgn med drop og lovning på igangsættelse af fødslen. Lillemand kom af naturlig vej natten før! Jeg tilbragte en pragtfuld graviditet; jeg fik en hurtig og næsten smertefri fødsel på 3 timer. Kun blodtrykket havde været "temmelig højt" de sidste døgn. Jeg havde ingen men af det, ingen hovedpine, ingen flimren for øjnene.

En måned forinden fødslen var livmoderhalsen udvisket; ved indlæggelse var jeg åben 1 cm, dagen før fødslen 2 cm, og da vandet gik (startskuddet) 3 cm.

Jeg har nu en blodtryksmåler til denne min anden graviditet, så jeg selv kan følge med i udviklingen (jeg er i 18. uge), og jeg kan ikke lade være med at drømme om hjemmefødsel - ja, jeg forbereder mig i en eller anden forstand på det, da jeg regner med en LYNfødsel næste gang (med eller uden for højt blodtryk). Min mor har født fire børn, alle store babyer og før termin, de sidste 3 børn i løbet af 1 time og uden de store smerter. Kan sådanne "superfødere" som os ikke få lov til at føde hjemme, selvom vi eventuelt har for højt blodtryk? Kan man ikke (hvis det skulle være helt slemt) få lagt et drop på hospitalet - og så hjem igen? Hvem ved noget? Venter spændt!!!!

Venligst, AK

Hjemmefødsel og for højt blodtryk  indlagt af Jordemoder Anne L. Persson den 07 August , 2000

Det lyder sandelig, somom I er "superfødere" i din familie! Du har ret i, at man ikke kan forvente at, din næste fødsel kommer til at tage ret lang tid.

Derfor ville det være meget hensigtsmæssigt for dig med en hjemmefødsel.

(Det er lidt "trist" at føde i bil/bus eller lign.) Men tilbage til det med dit blodtryk. Hvis det ligger over 140/90 (omkring fødselstidspunktet) vil du blive frarådet hjemmefødsel. Vi er da ude over "normal-området" og risikoen for komplikationer er større. Mit råd er: Tag den med ro - lev så fornuftigt og u-stresset som muligt. Jeg håber du får en dejlig hjemmefødsel.

Først og fremmest er jeg helt glad ved at blive stemplet "rask". Selv min gode franske læge, jeg synes RIGTIGT godt om, har samme evne som andre franskmænd til at få mig til at føle mig konstant i farezonen. Jeg ved GODT, at jeg er specielt følsom, men den følsomhed BLIVER jo ikke passet rigtigt hernede i det sydfranske, hvor mentaliteten er temmelig anderledes, først og fremmest ved at man hele tiden prøver at tage ansvaret for andre mennesker, men sjældent sig selv.

Min fornemmelse siger mig, at jeg vil få en hurtig fødsel. Det bekræftes fra alle lægelige og jordemoderlige sider. Fødemaskine, som jeg åbenbart er, bliver den nok udholdelig. Det tror jeg også. Jeg tror også, den bliver uden komplikationer, MEN....

om jeg så tog til DK og fødte, ville jeg muligvis blive grebet i "et for højt blodtryk" inden, og blive bedt om at føde på et hyggeligt hospital. Fint nok. Jeg kan bare ikke rigtigt overse den samme situation i Frankrig - jeg skal nu LIGE have snakket med en af de der "liberale" jordmødre - og jeg

frygter desværre generelt en ENORM umyndiggørelse fra ALLE steder af ALT, hvad jeg måtte mene og føle, have hørt i DK, læst på nettet og i øvrigt selv syntes. Det er i forvejen et af mine største problemer ved at bo i Frankrig, det ikke at blive lyttet til, troet på osv - men okay, det kan man jo tillade sig at leve med, når man IKKE er gravid.

Jeg er ærlig talt bange for, at jeg ikke vil kunne "tage den med ro, og leve så ustresset og så fornuftigt som muligt" - i Frankrig. Jeg kan IKKE tilsidesætte mig selv og mine behov, og samtidig bekræftes det også indirekte fra dansk og "naturlig" hold, at jeg ikke bør kaste mig unødigt ud i heftige meningsudvekslinger med min mand, min mands familie og min mands lands befolkning i det hele taget. Jeg ved, jeg har brug for at forsvare mig selv og min identitet, og at det sommetider holder hårdt, koster dyrt – men også at det kan betale sig for mit liv i det udenlandske i det hele taget og på lang sigt. Bare tilsyneladende helst ikke, mens jeg er gravid, og jeg synes på  den anden side heller ikke, Roger skal tilsidesætte sig selv, for det er så tydeligt, at han selv går i forsvarsposition, når han ikke "har fattet mig", og når han læser mig, som var jeg en fransk kvinde, og på den baggrund kan jeg godt forstå ham (undskyld, hvis jeg er lidt kringlet, men jeg tror faktisk godt, at I udenlandske kan følge med i det her...).

Det er en stor beslutning at ville rejse fra sin mand for at føde; ja næsten for at slippe for ham og de problemer, der følger med ham (og ikke mindst hans land). Det er da fedt nok med de her interkulturelle ægteskaber, når kærligheden er stor og vil for livet, men kunne man lige sætte livets problemer på stand by, mens jeg var gravid, så "vi ikke risikerede noget"; det ville vist være det ideelle!!!

.... Nå, men sådan er stemningen lige for tiden - hvis nogen af jer føler for at sige noget, er jeg meget lydhør.

Kender I det, at man skal tage nogle lidt voldsomme beslutninger for sit liv for ikke at kompromittere sig selv? Det er stort og ærlig talt lidt "trælst" hele tiden at skulle tage ansvaret for sit liv, men mon ikke man har det bedre i sidste ende? Mon ikke man stolt vil kunne sige; jo, men jeg gjorde sådan og sådan, fordi under de og de betingelser følte jeg, det var det eneste rigtige, jeg kunne gøre...

Sjovt er det ikke, at Roger ikke kommer med til fødslen og måske ikke får baby at se med det samme. Jeg har dog en hemmelig ide om, at han måske ikke vil kunne lade være med at pjække fra arbejde og tage det første og bedste fly OP nord på....

Tak for weekendøret! KH Ann-Kristin, Sydfrankrig (hvor er her varmt, og så forventes det af mig, at jeg skal finde det charmerende og som en sand lettelse, nu jeg kommer fra det kolde nord....)

Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com]  Alle rettigheder forbeholdes

Senest opdateret: 06. January 2007 .