"Min mor ville ikke tro, at det var så galt, før jeg begyndte at sende artikler hjem!" Dorte-USA 

INFORMATION FOR DANSKE FORÆLDRE I UDLANDET

Listens private sider 

(kun for medlemmer)

[ Startside ][ Mailinglisten ][ Presseomtale ][ Informationer ][ Artikler ][ Gæstebog ][ Forum ][ Kontakt os ] [Udlændingelov]   
 

Indholdsfortegnelse

Op

090500  Præsentation
080800  Hjemmefødsel- og Eriks fødsel
080800  Hvorfor hjemmefødsel?
190800 Fødselsforberedelse
260800  Fødsel i Danmark eller i Frankrig
290800  Fransk hakkeorden
300800  Flest foretrækker hospitalsfødsel
310800  Økultur, vejrtrækning og vitaminer
020900  En pissilingur
020900  En duft af Holland
040900  Kropsbevidsthed & familieforhold
040900  Den danske exhibitionisme
040900  Skøre danskere, der ikke vil slå deres børn
210900  Fransk hjemmefødsel
250900 Jordemoder i Frankrig
290900  Helgardering
031000 Den cigaretrygende gynækolog
041000 Det lyder godtnok vildt...
051000  Kolde fødder...
061000  Godt så!
081000  Skik følge eller land fly
291000 Indlæggelse i uge 30
291000  Bløder jeg igen?
041100 Flugten fra den franske overmagt
061100 Damn!
131100  Det der blodtryk
131100  Dommedag aflyst
151100  Tale om termin
161100  stud.mave
291100  På pillen igen
051200  Hurra...  et træstetoskop!
121200  cand.mor. mm
121200  Spædbarnsvenlige fødesteder
191200  Tålmod...
201200  Papa på vej
221200  Vandafgang og juletræspyntning
251200  Eriks jul
291200  Papa er kommet. Ud, baby, ud
301200  Den søde ventetid...
311200  Så går det løs
020101  Vær velkommen...
Skriv til Ann-Kristin

 

 

 

 


Politikens ATS – at tænke sig skriver:
UGENS MOTTO

Kærligheden overvinder alt (undtagen Bertel Haarder).

 

 

cand.mor m.m.

Den 12. december 2000

Jeg plejer ikke at græde af glæde - undtagen når nogle på listen har født, men det tilskriver jeg nu lidt mine egne graviditetshormoner - men idag lå der en interessant besked på mine forældres telefonsvarerservice fra Odense Universitet, der fik tårer frem af bar lettelse:

Jeg er bestået den eksamen, jeg "knaldede af" for et par uger siden, og kan nu kalde mig cand.mag.!!!!

Jeg er bare så lettet, for mit år 2000 har været en særdeles blandet fornøjelse.

Jeg begyndte det med at knokle mit speciale færdigt med en lille Erik på godt et år om benene, dog med hjælp af to fantastiske "dagplejere" (mine forældre).

DET gik da heldigvis godt, men i april ville jeg så lige knalde den allersidste opgave af, så Bente og jeg kunne gå igang med de tusind planer, vi havde for vores fælles professionelle fremtid!!! DEN dumpede jeg, og som Bente sagde "medfølende" i telefonen: "Årh, nej, det har vi jo ikke tid til nu!!!". Jeg var ligeså "selvmedfølende", for jeg vidste, opgaven var lavet i en "skal-overstås-ånd", men hastværk er som bekendt lastværk, og jeg måtte udsætte min kandidatfest i det provencalske forår til øh.....næste istid?!!!!

Præcist tre dage før Bente og jeg oprettede den her liste den 5. maj (god "dansk dato", hva'?) fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Ikke HEEEELT planlagt, men alligevel sådan velkomment i familiesammenhæng: Det bliver da dejligt med et hold unger med kun to år imellem sig.

Graviditeten har nu taget ret meget af min tid, og al den tak, I giver mig udover Bente, sender jeg fluks videre til Bente, for hun har været arbejdshesten i det her foretagende!!! Erik kom i vuggestue om efteråret, og så var der jo så småt udsigt til, at jeg kunne få noget fra hånden (det være sig studier eller dk-mor....), men alle genvordighederne med fosterArthur, "mig, Frankrig og blodtrykket" kender I jo, og nu sidder jeg her og håber på et ikke-kolik-barn, så jeg kan blive lidt mere arbejdsduelig igen og aflaste Bente lidt med sit. Vi får se!!!

Så tusind tak til Bente også fra mig for i år!!! Nu er studierne da af vejen, og lillebror skal nok også i halvdagsvuggestue på et tidspunkt, og så kan jeg være til større nytte end nu i gruppen, samt fuldtidsmor om formiddagen.

Tak til mine forældre - hip og hurra - for deres barnepigeindsats både før og nu - ja, de er jo ikke her på listen, men de har virkeligt været et par luksusbedsteforældre for mig det her år...

Tak til min moster, der tog sig 110% af Erik den weekend for et par uger siden, hvor jeg knoklede løs som en studerende uden børn, nat og dag, med opgaven - det gjorde, at jeg kunne slå mor-og-barn-knappen fuldstændig fra for en stund, og hvornår kan man egentlig det udover på London-tam-tam'er osv???

Tak til jer for alle jeres ører, når jeg skulle lukke op. Godt nok er jeg medstifter af den her liste, men en af de største (mis)brugere er jeg da vist også!!!

NÅ!!! Nok om det! Man behøver jo ikke ende med at lyde som en Oscarvinder med hævet trofæ i hånden og tårer i øjenkrogene, bare fordi man endeligt efter tusind års studier kan kalde sig noget....

Jeg har ellers også brugt hele dagen på dels jordemoderbesøg, dels sygehusbesøg, og det var spændende besøg med nyheder om fosterArthur!!!

Jordemoderen skønner ham til at veje 3100 gram.

Hovedet står fast!!!!

Jeg er åben 1 cm og "virker moden" (fødemoden, må jeg hellere tilføje). Jeg er igen imponeret af min jordemoders håndværk: Sikker hånd "derinde", hun kan mærke, hvad vej det hele vender, og hun er sikker i stemmen, når hun siger det.

Det kan altså blive snart, og jeg kan holde familietraditionen ved lige og føde 2-3 (eller en lillebittesmule mere) uger før tid. På lørdag går jeg ind i 38. graviditetsuge, og hvorfor ikke få baby ud i den uge? Han kan jo bare vokse videre udenfor, jeg kan holde fredelig jul og måske endda komme til dk-mor-træf i Århus!

Om eftermiddagen fik jeg endeligt set de nye fødelokaler. Der var hvidt og fint, men ikke kulørt og "hippiehyggeligt", som jeg et eller andet sted havde forestillet mig! Der var et par lækre fødekar med plads til at føde og det hele i. Det får vi se, om jeg vil (eller kan nå). En norsk jordemoder viste mig rundt (Nordjyllands Amt mangler jordemødre, så Frederikshavn henter et par stykker fra Oslo og Gøteborg). En kæmpeseng lå klar til hygge efter fødslen med hele familien.

Jordemoderen var smadderflink, og hun kørte en strimmel (CTG - I ved, veer og hjertelyd!) og bød på både saftevand og ugeblade (jamen, hvor er jeg krævende i Frankrig, hvad kan lidt "hygge" ikke gøre for en?). "Hvor ser det fint ud", sagde hun, da strimlen var færdig, og jeg blussede af moderstolthed (det gør de sjældent i Frankrig; jeg er mere vant til trusler).

Så kom jeg hen til lægen, som scannede mig i sommers, og han var tilfreds med mit blodtryk og sagde, det ovenikøbet ville være en fordel, hvis jeg fødte lidt før termin og fik en hurtig fødsel - det var snarere en fordel end en ulempe, når man havde et lidt højt tryk i pressede situationer - for så var det jo hurtigt overstået (logisk nok, men jeg havde af en eller anden grund troet, det forholdt sig modsat). Han scannede og fandt et barn på 3060 gram, så jordemoder og læge virker enige om dommen.

Ingen albumin i urinen eller ødemer i kroppen trods jul og god mad og ekstrakilo (siden dansk hjemkomst).

Kender I det, at når tingene så går godt - "for godt" - så frygter man, at det nok ikke skal vare?

Og vil I tænke jer - lægen overvejede at lade mig føde ambulant, selvom de jo helst holdt lidt øje med blodtrykspatienter efter fødslen, at de fik den rette dosering/nedtrapning osv. Nu havde jeg jo mit eget apparat derhjemme, og "så var det jo noget, man nok kunne finde ud af".

Jeg ELSKER den tillid og ligeværdighed, jeg føler i DK i forhold til Frankrig. "Ja, hvis de i lægeverdenen er på samme måde som i EUsammenhæng", sagde lægen, "så kan jeg godt se, hvad du mener".

Der ER så mange spændende ting og kvaliteter ved franskmændene - men kunne jeg neutralisere deres forbandede overlegenhed og tagen-hierarkiet-for-givet, SÅ ville jeg være glad.

NÅ, men nok for nu - tak for ørerne igen. I er skønne derude!!!!!

knus fra Ann-Kristin i Vendelboland.

 
Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com]  Alle rettigheder forbeholdes
Senest opdateret: 06. January 2007 .