"Min mor ville ikke tro, at det var så galt, før jeg begyndte at sende artikler hjem!" Dorte-USA 

INFORMATION FOR DANSKE FORÆLDRE I UDLANDET

Listens private sider 

(kun for medlemmer)

[ Startside ][ Mailinglisten ][ Presseomtale ][ Informationer ][ Artikler ][ Gæstebog ][ Forum ][ Kontakt os ] [Udlændingelov]   
 

Indholdsfortegnelse

Op

090500  Præsentation
080800  Hjemmefødsel- og Eriks fødsel
080800  Hvorfor hjemmefødsel?
190800 Fødselsforberedelse
260800  Fødsel i Danmark eller i Frankrig
290800  Fransk hakkeorden
300800  Flest foretrækker hospitalsfødsel
310800  Økultur, vejrtrækning og vitaminer
020900  En pissilingur
020900  En duft af Holland
040900  Kropsbevidsthed & familieforhold
040900  Den danske exhibitionisme
040900  Skøre danskere, der ikke vil slå deres børn
210900  Fransk hjemmefødsel
250900 Jordemoder i Frankrig
290900  Helgardering
031000 Den cigaretrygende gynækolog
041000 Det lyder godtnok vildt...
051000  Kolde fødder...
061000  Godt så!
081000  Skik følge eller land fly
291000 Indlæggelse i uge 30
291000  Bløder jeg igen?
041100 Flugten fra den franske overmagt
061100 Damn!
131100  Det der blodtryk
131100  Dommedag aflyst
151100  Tale om termin
161100  stud.mave
291100  På pillen igen
051200  Hurra...  et træstetoskop!
121200  cand.mor. mm
121200  Spædbarnsvenlige fødesteder
191200  Tålmod...
201200  Papa på vej
221200  Vandafgang og juletræspyntning
251200  Eriks jul
291200  Papa er kommet. Ud, baby, ud
301200  Den søde ventetid...
311200  Så går det løs
020101  Vær velkommen...
Skriv til Ann-Kristin

 

 

 

 


Politikens ATS – at tænke sig skriver:
UGENS MOTTO

Kærligheden overvinder alt (undtagen Bertel Haarder).

 

 

Den danske exhibitionisme

 

Frankrig den 4. september 2000

Hej liste!

Som lovet, så kommer nu en lille, hurtig oversættelse af lederen fra september måneds "Enfant". Jeg kæmper stadig med at forstå indholdet, selvom Roger nu har hjulpet med de par ord, jeg ikke forstod på fransk.

Man kan lære nok så meget sprog, men ikke hvad de egentlig siger (ikke noget at sige til, at jeg også føler, det omvendte er tilfældet; at jeg ikke selv bliver forstået....).

Jeg er i øvrigt godt i gang med at øve mig i at bruge pc uden mus, og der skal godt nok gang i F-tasterne og andre forhistoriske hjælpeknapper, men det skulle efter sigende kunne lade sig gøre:

Her kommer lederen:

Fremskridtet fortsætter...

...og ligeså gør ekshibitionismen! En ung, dansk kvinde har tilbudt alle internauter via sin webside billeder, der ikke kan tages ("imprenables"), og som dog er blevet taget, af sin fødsel live! Selvom en fødsel ikke er noget at skamme sig over, så "er det helt sikkert ikke et teaterstykke, der på det æstetiske plan vil kunne komme op på det helt store", som Georges Brassens ville have sunget. 

"Det har været spændende", sagde Rie Refslund, den lykkelige moder. Må vi blot af hele vort hjerte ønske, at der ikke i kongeriget Danmark kun er født babyer af navnet Refslund i juli måned. 

For, selvom denne "afsløring" ("déballage", undskyld liste, jeg kan ikke finde min fransk-danske ordbog, så hvis jeg siger forkert hist og pist, må I gerne sige til, jer der kan) har været et stort øjeblik af selvtilfredsstillelse for mor Rie, hvordan vil hendes lille pige ikke føle det, den dag i frikvarteret, hvor hun skal slås med at svare på spørgsmålet fra kammeraterne: "Er det din mor, som min mor har set føde, på vores computer?".

En fødsel involverer to personer, men mens den ene var fuldstændig indforstået med situationen, så havde den anden sørme svært ved at få et ord sagt. Måske denne baby senere vil få lyst til at meddele sin mor, at fra første minut var tilhørte hendes lille krop faktisk kun hende, og at være blevet udstillet på den måde i offentligheden for betød reel smerte...

Catherine Gourlat

Ja, jeg forstår altså ikke, HVORI forargelsen præcist består. Hvis nogen kan hjælpe mig, er jeg MEGET interesseret.

Jeg ved GODT, at skandinavere åbenbart har et mere naturligt forhold til deres krop, og hvad der måtte have med den at skaffe (hår på benene, lort ud af enden, opkast ud af hovedet, skidt under neglene, flade sko på fødderne, amning af sine børn osv). Franske tv-fødsler viser i øvrigt heller ikke en disse. Man ser fødslen fra kvindens vinkel - og den kender (vi der har født) jo i forvejen. Såvidt jeg husker, ser man heller ikke kvindens skød – selv fra den vinkel - der er nok et klæde over. For to år siden, da vi var på ferie i DK, og jeg ventede mig med Erik, gik jeg frejdigt på biblioteket og lånte fødselsvideoer og "Vinterbørn" og hele molevitten. Roger gav ikke en lyd fra sig under forestillingerne, men jeg kunne nok fornemme, han var "rørt". Ja, det var sådan, jeg tolkede det dengang. Nu ved jeg godt, at han har holdt tungen lige i munden, og at han formentlig siger, han ikke savner at have været med ved Eriks fødsel, fordi han har set en håndfuld i forvejen.

Jeg prøver bare alligevel at forstå, for hvor må det være SYND for dem ikke at kunne holde visse ting ud ved livet - fx ting, der har med en selv at gøre.

Og hvad med MINE grænser - det kunne fx være de franske kindkys! Det tog mig 3 år at vænne mig nogenlunde til at skulle lægge kind til fremmede mennesker i alle aldre, med eller uden tænder, kendte som ukendte. For mig var det ULÆKKERT og temmelig grænseoverskridende.

Taler hun barnets tarv, ja, så er det da første gang, franskmænd selv tager Leboyer - eller er det Odent - alvorligt. Der er da også nøgne babyer i hendes eget blad? Har de ikke også ret til at have deres kroppe i fred? Hvad med den systematiske fysiske vold, 80% af alle franske børn udsættes for dagligt? DET er da totalkrænkelse af andre og sagesløse menneskers kroppe, integritet og hvad har vi.......

Hun gør mig så gal, hende her......Når musen virker igen, vil jeg sende hendes leder om de tåbelige danskere, der klarer børneopdragelsen uden at slå deres umulige unger.

Kommentarer, forklaringer, hvad som helst udbedes, venligst!!!!!!!

Og så lige tilsidst: Jeg tror, det er hele den der bagomliggende mentalitet, der omhyldede min sidste fødsel, både blodtrykket, berøringsangsten, den upersonlige fødsel og "DET AT DE TOG BARNET FRA MIG EFTER FØDSLEN", der gør, at jeg ikke vil føde næste barn i Frankrig, hvis det kan undgås. Det er sommetider svært at sætte ord på, hvad der "gør det så slemt", og måske er det ikke engang "medicaliseringen", der irriterer mig, som den generelle kropsfremmedgjorte holdning. For Roger er der ikke noget mere sexet end en naturlig, skandinavisk pige i nydeligt tøj, som IKKE vrikker med rumpen eller kaster håret til alle sider, mens hun snakker. At være sig selv og sin krop bekendt.

Kærlig hilsen Ann-Kristin, Provence - og gisp....nu skal jeg til at finde ud af det med ikke-musetasterne igen.....

 
Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com]  Alle rettigheder forbeholdes
Senest opdateret: 06. January 2007 .