Reaktion til medlemmet, der fik afslag:

Som så mange andre er jeg ufattelig ked af det på dine vegne. Jeg vil ikke sige, jeg er målløs, for i kraft af, at jeg er gift med en mand fra et "3. land", som de udtrykker det (det lyder som et eller andet uland), så ved jeg, hvad det vil sige at være i kløerne på Direktoratet for Udlændinge.

Til gengæld løber det mig koldt ned ad ryggen ved tanken om, at de idiotiske regler, som blev lavet for år tilbage, ikke er lempet, snarere strammet i forbindelse med den nye udlændingelov. Specielt i forhold til tilhørsforholdet, som man jo ingen mulighed har for at ændre på.

Jeg har en helt klar opfattelse af, at personalet i Direktoratet for Udlændinge er så presset rent arbejdstidsmæssigt (mange sager og stor personaleudskiftning), at de henholder sig fuldstændig firkantet til reglerne uden at se på de enkelte sager. Dvs. at I ender i samme bunke som en tyrkisk landsbybrud, der bliver gift med fætteren i Danmark. For vores vedkommende havnede vi i bunken med thailandske piger, som giftede sig med meget ældre danske mænd for at få adgangsbillet til Danmark, og det kom der mange "sjove" formularer og telefonsamtaler ud af.

Det var ellers netop en af de ting, Bertel Haarder slog på, da han blev minister – at der skulle en mere individuel sagsbehandling til. Derfor forstår jeg ikke jeres afslag. Men det minder mig om en sag for nogen tid siden, om en veluddannet dansker, som kom hjem med sin veluddannede amerikanske kone, og den behandling de fik, var chokerende.

Jeg satte i øvrigt Anthony ind i problemstillingen, og vi blev begge klar over, at vi nok ikke var blevet par i Danmark, hvis den nuværende lovgivning havde været gældende, da vi søgte opholdstilladelse for år tilbage.

Annette van Buren, tidligere Las Palmas, nu Broager i Danmark.

Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com]  Alle rettigheder forbeholdes

Senest opdateret: 06. January 2007 .