|
|
|
Det er da uanstændigt
at indføre den slags love! Kære DK-mor Tak for protestinitiativet. Vi læste
i Samvirkes sidste nummer om den urimelige lov. Den gør os danskere, der nu har
boet en årrække i udlandet, i vores tilfælde USA, komplet fredløse. Det er
komplet urimeligt og en uforskammethed, at folketinget ikke kan tænke sig mere
om. Integrationsminister Bertel Haarder er
ude på den tyndeste is, jeg kan forestille mig, og jeg håber, at han falder
igennem snart og vågner op til en mere fornuftig lovgivning. I 1980 flyttede min kone og jeg med
tre danskfødte børn til USA. Siden har vi fået en søn til, som nu er både
dansk og amerikansk statsborger indtil sit 21. år. Vores tre ældste er alle
gift med amerikanere. Alle har udtrykt ønske om en dag med ægtefæller at
flytte til Danmark for et stykke tid, ikke mindst for deres amerikanske ægtefællers
skyld, for at lære bedre dansk og ikke mindst for at lære danske forhold mere
indgående at kende. Alle har været i Danmark flere gange. Vi taler stadig
dansk her i vores hjem og har bibeholdt mange danske traditioner, som vores
amerikanske svigerbørn også holder af. I mit arbejde som selvstændig ingeniørrådgiver
har jeg igennem årene utallige gange promotet danske produkter og skaffet flere
store kontrakter for danske firmaer. Jeg har rejst til Danmark med store
udenlandske kunder, som normalt ikke havde tænkt på at besøge dansk industri.
Tak for tilliden, Bertel Haarder. "This
is the worst political mess", som man ville sige herovre.
Vi har nu været bosat i USA i 23 år
og er stolte af at være danskere. Hvis nogle af os vender tilbage til Danmark,
vil vi gerne, at min familie kan blive modtaget som danskere med amerikanske ægtefæller,
og ikke som nogle udlændinge, der af snedige veje søger at få fremmede ind i
landet. Det er en uanstændighed at indføre
den slags love. Jeg sender omgående vores
underskrifter i protest Venlig hilsen Ruth og Søren Jensen
|
Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com] Alle rettigheder forbeholdesSenest opdateret: 06. January 2007 .
|