|
|
Tirsdag den 6 august 2003
Kære Alle,
Vi har nu endeligt fået at vide fra Meirs arbejdsgiver
at der ikke er fuldtidsarbejde til ham til vinter. Den arbejdstilladelse Meir
har fået er meget begrænset og siger at hvis der er nogen ændring i
arbejdsforholdene så frafalder tilladelsen og han skal søge igen, hvilket
betyder at vi stadig ikke ved om vi kan blive i Danmark ud over november måned.
Vi havde jo oprindeligt aftalt med Meirs arbejdsgiver mens vi stadig troede
på at vi bare skulle familiesammenføres og han kunne starte på sit job d.
1. maj at han ikke skulle arbejde for dem i vintermånederne, hvor han så
kunne komme på intensivt dansk kursus. Arbejdsgiveren har bakket os 100% op
og har ventet på ham i de 3 måneder i sommer, men de kan simpelthen ikke strække
sig mere. Og det er under alle omstændigheder helt uacceptabelt at vores
mulighed for at blive i Danmark pludselig skal være deres ansvar.
Derfor har Meir og jeg taget en fælles beslutning om at
flytte tilbage til Israel i slutningen af september.
Vi har simpelthen ikke kræfter og ressourcer til at
fortsætte med at leve på den måde i uvished og usikkerhed, og hele tiden
skulle kæmpe for det vi finder er vores åbenlyse ret at bo i mit
hjemland. Vores alternativ er at blive i Danmark nu og satse på at loven
bliver lavet om meget hurtigt (?) eller at vores ankesag kan vindes med
advokaters hjælp på rekordtid eller at Meir kan finde at andet job meget
hurtigt og gå i gang med at søge om en ny arbejdstilladelse……. Skruen
uden ende…..
Det er bare for uoverskueligt at skulle fortsætte under
de helt urimelige forhold vi har levet i mange måneder, og som er ved at køre
os helt ned på alle måder. Vores beslutning betyder at vi endelig kan tage hånd
om vores eget liv igen og planlægge en flytning som kan imødegå vores lille
families behov. I stedet for at blive i Danmark og måske sidde i en situation
i november, hvor Meir pludselig får 14 dage til at rejse i og vi skal afvikle
det her over hals og hoved, kan vi nu stille og roligt planlægge
tilbageflytningen: finde job, finde bolig, få plads til børnene i skole og børnehave,
osv. Og desuden afvikle alt her uden for store økonomiske tab.
Da vi tog beslutningen om at flytte tilbage for et par
dage siden, tog jeg også beslutningen om at jeg vil fortsætte - så længe
jeg overhovedet kan - med at skabe opmærksomhed omkring problemet. Vi er så
heldige at vi kan tage tilbage og vi skal nok få det godt igen. Jeg har haft
et godt liv i Israel og har været meget glad for at bo der i mange år, men
andre danskere er ikke i den situation og har ikke noget alternativ til at bo
i Danmark, hvor de ikke kan få lov til at bo med deres ægtefæller. Og man
skal selvfølgelig som dansker have ret til altid at kunne flytte til Danmark
med sin familie. Det skal være en menneskeret.
Vi er OK, men jeg er selvfølgelig ked af at vi aldrig
fik chancen for at prøve et liv i Danmark. Det blev taget fra os da den nye
udlændingelov blev vedtaget.
Mange tanker til alle,
Caroline
|
Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com] Alle rettigheder forbeholdesSenest opdateret: 06. January 2007 .
|