Jamen – jeg er jo dansk!

Vores medlem Caroline, som netop har fået afslag på familiesammenføring i Danmark,  har flere kommentarer til sin sag, som hun gerne vil formidle videre i forbindelse med vores underskriftsindsamling. På denne side kan du læse hendes kommentarer og tanker, efter familien modtog afslaget fra udlændingestyrelsen i den første uge af juni 2003:

Vi lader hende derfor komme  til orde, og siden bliver løbende udbygget med nye kommentarer, for i øjeblikket løber der mange tanker og frustrationer gennem hovedet på vores medlem og hendes familie.

Kommentarer fra en udvist:

“ Dette er lovgivning med tilbagevirkende kraft. Gennem de 13 år, jeg har boet i min mands hjemland, har det altid været en mulighed for os en dag at bosætte os i Danmark, som er mit hjemland. Vi søgte om familiesammenføring (som det hedder nu) i oktober 2002 – og desværre 3 måneder efter, at den nye udlændingelov trådte i kraft. De nye regler om tilknytning betyder, at vi ALDRIG kan komme til Danmark at bo som familie, også selvom vi er veluddannede, har fået tilbudt arbejde i Danmark og har formue.”  

“ Det er jo ikke kun min mand, vores to drenge og mig selv, afslaget om familiesammenføring rammer. Min forældre har i mange år håbet på, at vi en dag ville flytte hjem til Danmark, så de kunne bo tæt på deres børnebørn, datter og svigersøn. Mine 4 søskende og deres familier var ovenud lykkelige, da vi besluttede os for at flytte til Danmark og blive en aktiv del af vores store familieklan. Hele min familie er i oprør over, at vi nu har fået afslag og ikke har ret til at bo her i landet.”

“ En af begrundelserne for afslaget fra udlændingestyrelsen er, at min mand ikke har besøgt Danmark nok. Vi finder det urimeligt at blive nægtet adgang til et liv sammen i Danmark, fordi vi ikke har haft råd til flybilletter og længerevarende ophold i Danmark gennem de år, hvor vi var studerende og en ung familie med små børn. Vi har altid prioriteret det højest, at jeg og vores børn kom til Danmark på ferie hos familien hvert år, og min mand har desværre ofte måtte blive hjemme og passe sit arbejde. Og nu, hvor vi har fået oparbejdet en opsparing og har råd til at flytte til Danmark, bliver vi afvist.”

“ Da jeg tog ud at rejse efter endt studentereksamen og et års erhvervserfaring, var det noget vi blev opfordret til. Udlandsrejser gav ikke kun point til at komme ind på videregående uddannelser, men var anset som vigtigt for Danmark – at ungdommen fik internationale erfaringer. I dag kan det jo godt undre, at man ikke er velkommen tilbage i sit eget hjemland, til trods for, at man har international, erhvervsrelevant uddannelse bag sig og har job i Danmark.”

“ Da vi læste om den nye udlændingelov, der var ved at blive vedtaget sidste år, handlede debatten om, at man ville dæmme op for uacceptable tvangsægteskaber og proformaægteskaber. Det mente vi jo ikke, kunne ramme familier som vores, som bl.a. på min fars side har rødder i Danmark tilbage til en apoteker i Roskilde i 1854.”

“ Jeg har i årevis talt dansk med vores børn, haft et dansk hjem og har deltaget i den danske befolkningsgruppes aktiviteter i min mands hjemland. Jeg har opretholdt en tæt kontakt til min familie og venner i Danmark, og nu har udlændingestyrelsen vurderet, at vores tilknytning til Danmark ikke er stor nok. Jamen - jeg er jo DANSK.”

Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com]  Alle rettigheder forbeholdes

Senest opdateret: 06. January 2007 .