 |
"Min mor ville ikke tro, at det var så galt, før jeg begyndte at sende artikler hjem!" Dorte-USA |
| INFORMATION FOR DANSKE FORÆLDRE I UDLANDET | |
|
(kun for medlemmer) |
|
|
|
25. juli 2003
Kaere Alle,
I onsdags fik Meir en arbejdstilladelse. Det har 'kun'
taget ca. 6 måneder og uanede mængder af anstrengelser og benarbejde, at få
en meget midlertidig arbejdstilladelse, og selvom det selvfølgelig giver os
et pusterum, så er det jo langt fra en ordentlig velkomst til Danmark eller
en løsning for os på længere sigt.
For os betyder det også meget på hvilken måde vi fik
arbejdstilladelsen, og vil gerne dele historien med jer.
I Mandags havde jeg en rigtig dum samtale med vores
advokat da jeg ringede og spurgte om vi (laes : han) ikke kunne presse lidt på
mht til arbejdstilladelsen. Han mente at vi skulle ruste os med tålmodighed
(jeg synes ellers ikke vi har gjort meget andet meget længe) og se tiden an.
Derfor var jeg lidt knotten, men valgte alligevel selv at
ringe til erhvervskontoret for at sikre mig at den fax Meirs arbejdsgiver
havde sendt dem sidste onsdag var nået frem i god behold. Jeg blev omstillet
4 gange og ventede i 40 min. før jeg kom igennem til en der sagde at hun ikke
kunne se om faxen var kommet fordi de har så mange 'store bunker af post' som
de ikke har nået at kigge på. Tænk at hun vil sidde og tale sådan til en.
Det endte med at hun ville lægge en besked til sagsbehandleren om at hun
skulle kigge efter faxen og ringe til os hvis de ikke havde modtaget den. Ja,
jeg synes altså at
det virker helt absurd at en offentlig myndighed i
Danmark behandler folk og deres sager på den måde. Jeg var rasende og
frustreret, for det kan da ikke være rigtigt at vi skal sidde her og vente
uge efter uge og måned efter måned, og i mellemtiden kan folk jo miste det
job de eventuelt har fået fordi arbejdsgiveren ikke kan vente på
arbejdskraft så længe.
Derfor ringede jeg også til journalisten paa Politiken,
Jakob Nielsen, som skrev artiklen om os for nogle uger siden og han var rystet
over at høre at vi faktisk stadig sad og ventede uden en arbejdstilladelse.
Jeg fortalte ham alt det der er forgået siden artiklen og han mente nok at
der ville være interesse for at følge op på vores historie. Det vigtigste
var dog at han sagde at han nu ville ringe lidt rundt (til Bertel Haarders
pressechef bl.a.) og se om han kunne få noget respons på situationen. Og til
det kunne jeg jo kun sige, at jeg jo havde lært at det kunne rykke noget at
medierne dækker en sag og
skriver om det i avisen!
Dagen efter blev jeg så pludselig ringet op af
sagsbehandleren fra erhvervskontoret på mobilen midt i minigolf med ungerne i
Hornbæk. Hun kunne oplyse at nu havde de modtaget det brev fra arbejdsgiveren
og Meir kunne komme onsdag og få en opholdstilladelse klistret ind i sit pas!
Jeg var rystet. Nu har jeg i månedsvis ikke kunnet få så meget som en
kvittering på et brev og så bliver man ringet op på mobilen og der var ikke
det vi ikke kunne - I kan bare komme når det passer jer i morgen, sagde hun
sgu'. Så onsdag tog Meir til et kontor hvor denne sagsbehandler sidder i
Allerød og fik sin arbejdstilladelse. Vildt!!
Det interessante ved historien er at jeg efterfølgende
ringede til journalisten og fortalt hvad der var sket, hvorpå han grinede og
sagde at han tirsdag morgen havde ringet til kontorchefen på erhvervskontoret
i udlændingestyrelsen og havde spurgt til vores specifikke sag. Denne havde
sagt at han ville kigge på det!! Og 2-3 timer efter bliver jeg ringet op!!
Utroligt. Det er simpelthen for langt ude at man skal have Politiken ind over
for at have en chance i den jungle.
Men det betyder altså at Meir nu har fået en meget
midlertidig arbejdstilladelse som dog har sine begrænsninger. Der stå i
brevet fra erhvervskontoret at tilladelsen er givet med henblik på
midlertidigt ophold i landet, at Meir ikke hører ind under integrationsloven
(læs: er bl.a. ikke berettiget til dansk undervisning), og at tilladelsen gælder
for det job og i den virksomhed. Hvis han skal skifte stilling inden for samme
arbejdsplads eller finder et andet job, skal han søge igen og det hele
starter forfra.
Det begrænser os jo en del, idet den oprindelige aftale
med Meirs arbejdsgiver gik ud på at de ikke ville have arbejde til ham i 3-4 måneder
til vinter, hvor vi planlagde at han skulle på intensivt dansk kursus. Som
det ser ud nu hvor Meir ikke har kunnet arbejde og derfor ikke har tjent penge
i 3 måneder, vil vi have svært ved at klare at han igen ikke arbejder i 3 måneder
til vinter, og hvis han ikke har arbejde skal han alligevel rejse. På Meirs
arbejde er de nu ved at finde ud af om de kan have ham ansat vinteren over, og
hvis de ikke kan, betyder det at Meir (læs: vi) skal rejse til
oktober/november.
Ja, sådan er det og som det fremgår er vi ikke så
optimistiske. Advokaten havde nævnt for os at udlændingestyrelsen har
muligheden for at udstede en generel opholdstilladelse for et år pga. af
arbejde i landet, men det har de desværre valgt ikke at gøre i vores tilfælde.
Vi kan være her nu, men vi har stadig en kamp at kæmpe med myndighederne for
at få en 'familiesammenføring', så Meir kan være her, ikke fordi han har
et job, men fordi han er dansk gift.
Jeg vil gerne lige sige tak til alle jer der har bakket
op om os i den sidste tid og for jeres underskrifter til indsamlingen.
Underskrift indsamlingen mod tilknytningskravet fortsætter indtil videre, hvorpå
dk-mor-i-udlandet og Danes Worldwide sammen vil overbringe Bertel Haarder de
mange underskrifter. Til dato har dk-mor samlet ca. 3600 underskrifter og
Danes WW ca. 700. Hvis tilknytningskravet bliver ophævet vil vi og andre os
os, kunne få lov til at bo i Danmark.
Vi sender de bedste hilsner til jer alle
Caroline
|
Copyright © 2000 - 2006 [dk-mor-i-udlandet.com] Alle rettigheder forbeholdesSenest opdateret: 06. January 2007 .
|
