|
| |
| Udlandet
som springbræt
|
| At
vende hjem til Danmark efter en årrække som hjemmegående i udlandet får
mange til at tvivle på om de nogensinde finder en plads på
arbejdsmarkedet igen. Men et hul på CV’et er ikke nødvendigvis en
katastrofe – hvis man vel og mærke formår at bruge sine erfaringer og
de kompetencer man har styrket til noget positivt. Et råd er at komme i
gang igen hurtigst muligt. For ellers bliver man hurtigt sin egen værste
fjende, mener ekspert. |
| Af
Christina Lopes
|
| Da Bente Zinck sammen med mand og børn i efteråret
vendte hjem til Danmark efter syv år i Frankrig, havde hun mere end
familiens indbo med sig hjem. Selv om hun ikke har haft et decideret job i
Frankrig, er hun blevet mange erfaringer rigere - dels gennem mødet med
den franske kultur, og dels gennem sit ulønnede arbejde med mailinglisten
dk-mor-i-udlandet; et mødested på nettet, som Bente Zinck sammen med en
anden dansk veninde i Frankrig tog initiativ til, fordi de manglede et
forum, hvor danske kvinder i udlandet kunne “mødes” og udveksle
erfaringer om det at leve og få en hverdag til at fungere i en fremmed
kultur.
Som primus motor for listen har Bente Zinck
opbygget en kolossal viden om alt lige fra reglerne i det danske
dagpengesystem over hvordan man handler hus og til hvordan man arbejder
sig igennem det franske bureaukrati. Alligevel stod hun med en grundlæggende
usikkerhed om hvordan hun skulle forklare en kommende arbejdsgiver om
hullet i CVét på fem år, da hun skulle tilbage på jobmarkedet i
Danmark.
“Før vi vendte tilbage til Danmark, gjorde jeg
mig mange overvejelser om det at vende hjem; om de kompetencer jeg havde,
inden jeg rejste til Frankrig var blevet fuldstændig forældet, om jeg
havde mistet det hele, og om jeg nogensinde ville kunne vende tilbage til
jobmarkedet i Danmark, hvis vi valgte at blive endnu flere år i
Frankrig,” siger Bente Zinck, der for alvor begyndte at savne det at
have et arbejde, da begge hendes børn var begyndt i skole. Bente Zinck
valgte derfor, sammen med sin franske mand og parrets to børn at vende
tilbage, blandt andet med det mål, at Bente skulle have et arbejde.
“Da
vi så var tilbage, begyndte alle de her overvejelser: hvad er det
egentlig jeg kan og vil, og først og fremmest; hvordan kan jeg
overhovedet vise en kommende arbejdsgiver, hvad det er for et potentiale,
jeg har. Mit sidste job havde jeg i 1997, før vi rejste ud, og på
papiret har jeg en afbrudt universitetsuddannelse og en kontoruddannelse,
som jeg aldrig har brugt, og som garanteret er fuldstændig forældet,”
forklarer Bente Zinck, der brugte et halvt år på at få familien til at
finde sig tilrette, samt at arbejde sig igennem de dynger af papirer, der
skulle sendes af sted til offentlige kontorer og styrelser, blandt andet
for at hendes franske mand kunne få lov til at starte firma i Danmark.
|
| Mental
barriere |
| “Da jeg vendte tilbage, var en af mine første
indskydelser at kontakte en karriererådgiver, men det viste sig praktisk
taget at være umuligt; Karriererådgivere i Danmark tager sig primært af
større grupper personale, blandt andet i forbindelse med fyringsrunder på
virksomheder, eller også tager de sig primært af folk med højere
uddannelser, og jeg tilhørte jo ingen af de to grupper,” siger Bente,
der i stedet gik i gang med at arbejde med sit CV, da hun faldt over et
par interessante jobannoncer. Men da hun var i gang med den første ansøgning
løb hun ind i en kæmpemæssig mental barriere.
“Jeg gik totalt i stå. Jeg kunne ikke finde ud
af, om jeg skulle være helt åben og sige at jeg havde gået hjemme i en
årrække; hvor meget vægt jeg kunne tillade mig at lægge på arbejdet
med dk-mor-i-udlandet, og om jeg overhovedet kunne bruge det som
reference; måske ville det bare blive opfattet som en hobby. Jeg oplevede
den her usikkerhed over, om de erfaringer, jeg havde samlet sammen
overhovedet var noget værd i forhold til arbejdsmarkedet,” siger Bente
Zinck, der bruger ord som åben, omstillingsparat, risikovillig, udfarende
og opfindsom, når hun skal beskrive nogle af de kompetencer hun har forstærket
gennem mødet med den franske kultur.
“Men
jeg fandt det svært at skrive, at det var nogle kompetencer, jeg havde
tillært mig som resultat af, at jeg har boet i Frankrig i en årrække,
for det er nogle
karaktertræk, jeg altid har haft, men som nok er
blevet styrket ved at bo i et fremmed land. I mødet med en fremmed kultur
bliver man bare nødt til at være mere åben og omstillingsvillig, for
ellers kan man slet ikke fungere. Man lærer blandt andet en masse om, at
folks reaktioner og væremåde afhænger meget af, hvilket land og hvilken
kultur man er opvokset i,” siger Bente Zinck, der indrømmer, at der
ikke er ret meget, hun ikke kan finde svar på i dag, for “det er den
eneste måde, man klarer sig på, når man er alene. Man er bare nødt til
at klare det hele selv. Fungerer programmet til computeren ikke lige, har
man ikke en IT-afdeling til at hjælpe en, og derfor må man selv løse
problemerne,” siger Bente Zinck, der gennem en veninde til sidst fandt
en løsning på spørgsmålet om, hvad hun egentlig havde at tilbyde en
arbejdsgiver. Veninden satte nemlig Bente Zinck i forbindelse med
rekrutteringsfirmaet Temp-team, der tager sig af personaleudvælgelse og
vikarassistance, og her kom Bente Zinck i kontakt med chefkonsulent
Elisabeth Jensen, der tog Bente ind til en samtale og kørte hende igennem
diverse tests for at se, hvor hendes faglige niveau lå. Hvilket var en
meget positiv oplevelse for Bente Zinck, da det viste sig, at hun lå helt
i top hvad angår sprogkundskaber, retstavning og skrivehastighed..
“Jeg
fik muligheden for at spille alle mine kort på bordet - også min
usikkerhed - over for en professionel, som ikke var en kommende
arbejdsgiver, men en, der kunne give mig en vurdering af mine evner. Her
kunne jeg sige “jeg kan ikke huske hvad det er jeg kan,” uden at være
bange for at dumme mig,” siger Bente Zinck.
|
| Ikke
svært at vende tilbage |
| Kort efter blev hun sendt ud som vikar, og siden
har telefonen sådan set ikke stået stille.
“Det
er min oplevelse, at det faktisk ikke er svært at få noget at lave, hvis
man bare ikke er for kræsen. Det er klart, at det selvfølgelig må være
sværere for en jurist, der har gået hjemme i en årrække, at springe
direkte tilbage i en karriere, men for mit vedkommende må jeg sige, at
jeg faktisk ikke oplever det som svært at komme tilbage til
arbejdsmarkedet,” siger Bente Zinck, der i det hele taget har det ret
godt med vikar-tilværelsen.
“For mig er det ret ideelt at få lov til at prøve
en masse forskellige ting og ikke gå direkte ind i en fastansættelse.
Det giver en fleksibilitet, som jeg er ret tilfreds med. Som betyder, at
jeg har muligheden for at sige fra, hvis jeg har brug for et par dage
hjemme hos familien,” siger Bente Zinck.
Hos Temp-team vurderer chefkonsulent Elisabeth
Jensen, at et vikarbureau er en god måde at komme i gang på igen, hvis
man har været væk fra jobmarkedet i en periode.
“Fordelen er, at vi tager kandidater som Bente
Zinck ind til en samtale og tester færdighederne af, og dermed kan give
et reelt bud på, hvilket niveau man kvalifikationsmæssigt ligger på,”
siger Elisabeth Jensen, hvis arbejde består i at matche kandidaterne med
de virksomheder, der står og har brug for arbejdskraft; både til
vikararbejde, men også til egentlige fastansættelser.
“Det
giver en sikkerhed for begge parter. For virksomhederne, der får vished
for, at kandidaten rent faktisk besidder de kvalifikationer, som
virksomheden efterspørger, og for kandidaten, der på sin side får
vished for, at de kan honorere de krav, som arbejdsgiveren stiller,”
siger Elisabeth Jensen
|
| Sin
egen værste fjende |
| Temp-team kan dels hjælpe kandidaterne med
feedback til CV’et, men også optræde som sparringspartner i
forbindelse med en jobsamtale.
“CV’et er en døråbner og en appetitvækker,
og det er en god ide at være ærlig omkring sig selv i sit CV. Jeg
opfatter ikke det at have være hjemmegående i udlandet som
diskvalificerende. Tvært imod er det meget modig, fordi det fordrer
udadvendthed, fleksibilitet og omstillingsevne at få et familieliv til at
fungere i en fremmed kultur, og de kompetencer er i høj grad noget, der
kan bruges på arbejdsmarkedet,” siger Elisabeth Jensen, der til gengæld
råder folk til at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, når de
vender tilbage efter en årrække i udlandet.
“Man
kan hurtig blive sin egen værste fjende, hvis man går derhjemme for længe,
fordi man måske begynder at tænke “det går aldrig”. Det er godt at
komme ud og tage pulsen på arbejdsmarkedet, og finde ud af hvad der foregår
på de danske arbejdspladser, både socialt, fagligt, men også med
arbejdsmarkedskulturen,” siger Elisabeth Jensen
|
| Kontakter
og kemi |
| Sidste år havde Temp-team 14.000 kandidater til
samtale, og sidder i dag på 25 procent af vikarmarkedet samt 30 procent
af den egentlige personalerekruttering.
“Langt de fleste kandidater søger på sigt et
fast arbejde, men jeg tror at det især i begyndelsen er vigtigt, at man
siger “ok, jeg kan tage det hele”. Det er starten, der er svær, og
her er det vigtigt at man som jobsøgende kommer med en positiv holdning,
og at man er fleksibel. Og når man har været ude som vikar et par gange,
har man jo allerede noget, man kan putte på CV’et, som gør en endnu
mere attraktiv som arbejdskraft,” siger Elisabeth Jensen, der vurderer
at kandidaterne i dg, er lang bedre forberedt, når de søger job, end
tidligere.
“De fleste bruger god tid til at forberede sig
til en samtale, og researcher selv på virksomheden via nettet, og det er
en god ide. Der er også en tendens imod, at en samtale bliver opfattet
som det, den er; nemlig en gensidig samtale, hvor både arbejdsgiver og
den arbejdssøgende kan hente svar på spørgsmål,” siger Elisabeth
Jensen.
Elisabeth Jensen mener i det hele taget at
vikarjobbene er en god vej tilbage til det danske arbejdsmarked - også
hvis det er en fastansættelse man leder efter på sigt.
“Vi
oplever ofte, at et vikariat bliver forlænget, eller at kandidaten bliver
flyttet et andet sted hen i huset. Og da det i dag er sådan, at mange
stillinger først bliver opslået internt i virksomhederne, har man en
langt bedre chance, hvis man har været vikar det pågældende sted. Det
at få et job er ofte et spørgsmål om kontakter og om, at kemien er i
orden, og der kan det være en stor fordel at have været vikar,” siger
Elisabeth Jensen |
|
Elisabeth
Jensens råd til CV’et:
Brug flere dage
på at skrive det. Det er vigtigt at lægge det væk undervejs og
kigge på det igen, fordi underbevidstheden kommer i tanker om flere ting,
man kan tage med.
Et CV behøver
ikke være strengt kronologisk. Man kan også vælge at skrive et
funktionsopdelt CV, hvor man tematisk plotter ind, hvad man har af faglige
kompetencer, ledelseskompetencer, hvad man har arbejdet meget med og
mindre med, og så videre. Det er vigtigt med et overskueligt layout. Et
tematisk CV kan eventuelt suppleres med et kronologisk CV.
Vær ærlig
omkring dig selv. Har du været hjemmegående i udlandet, skal det
med, men ikke nødvendigvis som et minus. Skriv hvad du har lært
undervejs; hvilke kompetencer du har styrket, og naturligvis hvad du i
givet fald har taget af kurser eller derudover har engageret dig i af for
eksempel frivilligt arbejde. |
| Virksomheder kan bruge de bløde kompetencer |
| At have en hul på sit CV, fordi man har været
hjemmegående i udlandet i nogle år, bliver ikke entydigt betragtet som
noget negativt af de virksomheder, som Danmarksposten har været i kontakt
med. Det er i hvert fald ikke af den grund, jobansøgningen bliver
frasorteret i et ansættelsesforløb, mener blandt andet personalechef i
Danfoss A/S, Hermann Jacobsen: »At man har været medfølgende ægtefælle
ved en udstationering og dermed gået derhjemme et par år, opfatter vi
ikke nødvendigvis som et minus. I vores øjne er det faktisk en fordel,
hvis man har været ude, har lært sprog og først og fremmest lært at
begå sig i en fremmed kultur,« siger personalechefen, der mener, at det
faktum at man har været borte fra arbejdsmarkedet et par år, godt kan
opvejes af den erfaring, man får af et udlandsophold forudsat man i øvrigt
ellers har de kvalifikationer, der skal til for at bestride jobbet. »Danfoss
er en global virksomhed, der er repræsenteret i mere end 100 lande, og vi
ved, hvilken fleksibilitet det kræver at bosætte sig i et andet land,«
siger Hermann Jacobsen.
Meldingen er nogenlunde den samme hos
TDC, hvor personale- og organisationsdirektør Karsten Hetland siger:
»Hos os ser vi ikke udelukkende på
de formelle kvalifikationer, men også på de kompetencer en jobansøger
har, og jeg mener faktisk at det kan forøge ens værdi på
arbejdsmarkedet, at man har fået en familie til at fungere i udlandet:
Det er en stor udfordring, både sprogligt og kulturelt, hvor man er nødt
til at skabe kontakter til verden omkring sig; børnenes institutioner,
offentlige myndigheder og så videre, og det giver en eksponering, der er
af væsentlig værdi i sig selv,« siger Karsten Hetland, der påpeger, at
det selvfølgelig kan være sværere at vende tilbage, hvis man har været
hjemmegående i udlandet i mange år, fordi det kan gå ud over den nærhed
og aktualitet, man måtte have til sit fag.
Men på fremtidens arbejdsmarked er
det altså ikke nødvendigvis et minus at have været hjemmegående ude i
verden i en periode, mener en ekspert.
»Selv om vi i dag har et
arbejdsmarked, der er meget stereotypt, og hvor det er de formelle
kvalifikationer, der tæller, bliver der i fremtiden i stigende grad lagt
vægt på de bløde kompetencer. Arbejdsmarkedet er lige så stille ved at
ændre karakter,« siger Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker og chefkonsulent
hos Nellemann Konsulenterne i Århus. »Allerede i dag er der mange
virksomheder, der benytter sig af psykologiske tests, når de skal ansætte
medarbejdere. Det vil sige, at det ikke alene er de formelle
kvalifikationer, der lægges vægt på, men også hvilken type person man
er. Et er, hvad man kan i dag, noget andet er, hvad du har potentiale til
at blive til i morgen. Det er nødvendigt at fremtidens medarbejdere er
omstillingsparate i en verden, der er i hastig forandring,« siger
Anne-Marie Dahl. Hun fastslår, at mens man engang var sikret
bare man havde en god uddannelse, så er det i dag ikke længere nok, og
refererer blandt andet til en ny undersøgelse, der viser at hver 3.
nyuddannede akademiker er arbejdsløs. Hun mener at fremtidens
arbejdsmarked kræver, at man har nogle af de kompetencer oveni, som netop
bliver styrket af et udlandsophold også selv om man har gået hjemme.
»Selvfølgelig lærer man ikke
meget, hvis man har en indfødt til at klare alle ting for sig, og selv læner
sig tilbage i sofaen. Men er man udfarende, og forsøger man at forstå og
spille sammen med den kultur, man er omgivet af, når man er ude, tror jeg
faktisk at det kan blive et plus på CV¹et,« siger Anne-Marie Dahl, der
bruger ord som fleksibilitet og omstillingsparathed, når hun skal
beskrive nogle af de plusser, man kan få ud af et udlandsophold.
»Maskinerne har i dag overtaget
muskelarbejdet og meget af det, vi før skulle bruge kræfter på. Selv
det at finde svar på et juridisk spørgsmål, kan i dag ofte klares over
nettet. Så der hvor medarbejdernes styrker ligger i fremtiden, er netop
der, hvor vi er mennesker. Fremtidens medarbejdere skal være gode til at
forstå og formidle. Til at samarbejde, til at indgå i nye relationer og
først og fremmest til at omstille sig,« siger Anne-Marie Dahl, der
fastslår, at man ikke skal forsøge at undskylde en udstationering på
sit CV, men derimod fremhæve den og være stolt af den.
lopes |
| Danes
Worldwide er en almennyttig forening stiftet i 1919 med det formål at
støtte og yde service til danskere, som midlertidigt eller permanent bor
i udlandet. Artiklen her har været bragt i Dansk Samvirkes blad
Danmarksposten og er gengivet med tilladelse fra redaktionssekretær og
journalist Christina Lopes. |
|