Som primus motor for listen har Bente Zinck opbygget en kolossal viden om alt lige fra reglerne i det danske dagpengesystem over hvordan man handler hus og til hvordan man arbejder sig igennem det franske bureaukrati. Alligevel stod hun med en grundlæggende usikkerhed om hvordan hun skulle forklare en kommende arbejdsgiver om hullet i CVét på fem år, da hun skulle tilbage på jobmarkedet i Danmark.

“Før vi vendte tilbage til Danmark, gjorde jeg mig mange overvejelser om det at vende hjem; om de kompetencer jeg havde, inden jeg rejste til Frankrig var blevet fuldstændig forældet, om jeg havde mistet det hele, og om jeg nogensinde ville kunne vende tilbage til jobmarkedet i Danmark, hvis vi valgte at blive endnu flere år i Frankrig,” siger Bente Zinck, der for alvor begyndte at savne det at have et arbejde, da begge hendes børn var begyndt i skole. Bente Zinck valgte derfor, sammen med sin franske mand og parrets to børn at vende tilbage, blandt andet med det mål, at Bente skulle have et arbejde.

“Jeg gik totalt i stå. Jeg kunne ikke finde ud af, om jeg skulle være helt åben og sige at jeg havde gået hjemme i en årrække; hvor meget vægt jeg kunne tillade mig at lægge på arbejdet med dk-mor-i-udlandet, og om jeg overhovedet kunne bruge det som reference; måske ville det bare blive opfattet som en hobby. Jeg oplevede den her usikkerhed over, om de erfaringer, jeg havde samlet sammen overhovedet var noget værd i forhold til arbejdsmarkedet,” siger Bente Zinck, der bruger ord som åben, omstillingsparat, risikovillig, udfarende og opfindsom, når hun skal beskrive nogle af de kompetencer hun har forstærket gennem mødet med den franske kultur.

“Jeg fik muligheden for at spille alle mine kort på bordet - også min usikkerhed - over for en professionel, som ikke var en kommende arbejdsgiver, men en, der kunne give mig en vurdering af mine evner. Her kunne jeg sige “jeg kan ikke huske hvad det er jeg kan,” uden at være bange for at dumme mig,” siger Bente Zinck.

“Det er min oplevelse, at det faktisk ikke er svært at få noget at lave, hvis man bare ikke er for kræsen. Det er klart, at det selvfølgelig må være sværere for en jurist, der har gået hjemme i en årrække, at springe direkte tilbage i en karriere, men for mit vedkommende må jeg sige, at jeg faktisk ikke oplever det som svært at komme tilbage til arbejdsmarkedet,” siger Bente Zinck, der i det hele taget har det ret godt med vikar-tilværelsen.

“For mig er det ret ideelt at få lov til at prøve en masse forskellige ting og ikke gå direkte ind i en fastansættelse. Det giver en fleksibilitet, som jeg er ret tilfreds med. Som betyder, at jeg har muligheden for at sige fra, hvis jeg har brug for et par dage hjemme hos familien,” siger Bente Zinck.

Hos Temp-team vurderer chefkonsulent Elisabeth Jensen, at et vikarbureau er en god måde at komme i gang på igen, hvis man har været væk fra jobmarkedet i en periode.

“Fordelen er, at vi tager kandidater som Bente Zinck ind til en samtale og tester færdighederne af, og dermed kan give et reelt bud på, hvilket niveau man kvalifikationsmæssigt ligger på,” siger Elisabeth Jensen, hvis arbejde består i at matche kandidaterne med de virksomheder, der står og har brug for arbejdskraft; både til vikararbejde, men også til egentlige fastansættelser.

“CV’et er en døråbner og en appetitvækker, og det er en god ide at være ærlig omkring sig selv i sit CV. Jeg opfatter ikke det at have være hjemmegående i udlandet som diskvalificerende. Tvært imod er det meget modig, fordi det fordrer udadvendthed, fleksibilitet og omstillingsevne at få et familieliv til at fungere i en fremmed kultur, og de kompetencer er i høj grad noget, der kan bruges på arbejdsmarkedet,” siger Elisabeth Jensen, der til gengæld råder folk til at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, når de vender tilbage efter en årrække i udlandet.

“Langt de fleste kandidater søger på sigt et fast arbejde, men jeg tror at det især i begyndelsen er vigtigt, at man siger “ok, jeg kan tage det hele”. Det er starten, der er svær, og her er det vigtigt at man som jobsøgende kommer med en positiv holdning, og at man er fleksibel. Og når man har været ude som vikar et par gange, har man jo allerede noget, man kan putte på CV’et, som gør en endnu mere attraktiv som arbejdskraft,” siger Elisabeth Jensen, der vurderer at kandidaterne i dg, er lang bedre forberedt, når de søger job, end tidligere.

“De fleste bruger god tid til at forberede sig til en samtale, og researcher selv på virksomheden via nettet, og det er en god ide. Der er også en tendens imod, at en samtale bliver opfattet som det, den er; nemlig en gensidig samtale, hvor både arbejdsgiver og den arbejdssøgende kan hente svar på spørgsmål,” siger Elisabeth Jensen.

Elisabeth Jensen mener i det hele taget at vikarjobbene er en god vej tilbage til det danske arbejdsmarked - også hvis det er en fastansættelse man leder efter på sigt.

Elisabeth Jensens råd til CV’et:

Brug flere dage på at skrive det. Det er vigtigt at lægge det væk undervejs og kigge på det igen, fordi underbevidstheden kommer i tanker om flere ting, man kan tage med.

Et CV behøver ikke være strengt kronologisk. Man kan også vælge at skrive et funktionsopdelt CV, hvor man tematisk plotter ind, hvad man har af faglige kompetencer, ledelseskompetencer, hvad man har arbejdet meget med og mindre med, og så videre. Det er vigtigt med et overskueligt layout. Et tematisk CV kan eventuelt suppleres med et kronologisk CV.

Vær ærlig omkring dig selv. Har du været hjemmegående i udlandet, skal det med, men ikke nødvendigvis som et minus. Skriv hvad du har lært undervejs; hvilke kompetencer du har styrket, og naturligvis hvad du i givet fald har taget af kurser eller derudover har engageret dig i af for eksempel frivilligt arbejde.

   Meldingen er nogenlunde den samme hos TDC, hvor personale- og organisationsdirektør Karsten Hetland siger:

   »Hos os ser vi ikke udelukkende på de formelle kvalifikationer, men også på de kompetencer en jobansøger har, og jeg mener faktisk at det kan forøge ens værdi på arbejdsmarkedet, at man har fået en familie til at fungere i udlandet: Det er en stor udfordring, både sprogligt og kulturelt, hvor man er nødt til at skabe kontakter til verden omkring sig; børnenes institutioner, offentlige myndigheder og så videre, og det giver en eksponering, der er af væsentlig værdi i sig selv,« siger Karsten Hetland, der påpeger, at det selvfølgelig kan være sværere at vende tilbage, hvis man har været hjemmegående i udlandet i mange år, fordi det kan gå ud over den nærhed og aktualitet, man måtte have til sit fag. 

   Men på fremtidens arbejdsmarked er det altså ikke nødvendigvis et minus at have været hjemmegående ude i verden i en periode, mener en ekspert.

   »Selv om vi i dag har et arbejdsmarked, der er meget stereotypt, og hvor det er de formelle kvalifikationer, der tæller, bliver der i fremtiden i stigende grad lagt vægt på de bløde kompetencer. Arbejdsmarkedet er lige så stille ved at ændre karakter,« siger Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker og chefkonsulent hos Nellemann Konsulenterne i Århus.  »Allerede i dag er der mange virksomheder, der benytter sig af psykologiske tests, når de skal ansætte medarbejdere. Det vil sige, at det ikke alene er de formelle kvalifikationer, der lægges vægt på, men også hvilken type person man er. Et er, hvad man kan i dag, noget andet er, hvad du har potentiale til at blive til i morgen. Det er nødvendigt at fremtidens medarbejdere er omstillingsparate i en verden, der er i hastig forandring,« siger Anne-Marie Dahl.   Hun fastslår, at mens man engang var sikret bare man havde en god uddannelse, så er det i dag ikke længere nok, og refererer blandt andet til en ny undersøgelse, der viser at hver 3. nyuddannede akademiker er arbejdsløs. Hun mener at fremtidens arbejdsmarked kræver, at man har nogle af de kompetencer oveni, som netop bliver styrket af et udlandsophold ­ også selv om man har gået hjemme. 

   »Selvfølgelig lærer man ikke meget, hvis man har en indfødt til at klare alle ting for sig, og selv læner sig tilbage i sofaen. Men er man udfarende, og forsøger man at forstå og spille sammen med den kultur, man er omgivet af, når man er ude, tror jeg faktisk at det kan blive et plus på CV¹et,« siger Anne-Marie Dahl, der bruger ord som fleksibilitet og omstillingsparathed, når hun skal beskrive nogle af de plusser, man kan få ud af et udlandsophold. 

  »Maskinerne har i dag overtaget muskelarbejdet og meget af det, vi før skulle bruge kræfter på. Selv det at finde svar på et juridisk spørgsmål, kan i dag ofte klares over nettet. Så der hvor medarbejdernes styrker ligger i fremtiden, er netop der, hvor vi er mennesker. Fremtidens medarbejdere skal være gode til at forstå og formidle. Til at samarbejde, til at indgå i nye relationer og først og fremmest til at omstille sig,« siger Anne-Marie Dahl, der fastslår, at man ikke skal forsøge at undskylde en udstationering på sit CV, men derimod fremhæve den og være stolt af den.                   lopes