De multikulturelle rødder

Af Christina Lopes, DJ

Tolerance, åbenhed, vidsyn og selvstændighed.

Ord og begreber som de fleste forældre nok ønsker skal præge deres børns opvækst.

For nogle forældre ligger det mere ligefor at give poderne disse dyder med i vuggegave: de, der har valgt at slå sig ned under fjerne himmelstrøg, og dermed give deres børn anskuelsen af flere kulturer med i den mentale bagage. Og så de danskere, som man med psykologen Maria Christensens ord kan betegne som en slags nutidens nomader: som betragter hele verden som deres arbejdsplads, og måske flere gange har prøvet at rykke hele familien op med rode, for at slå teltpælene i jorden et nyt sted.

Third Culture Kids

De moderne nomader rejser blandt ud i verden for det private erhvervsliv, for Danida, som diplomater på danske repræsentationer rundt om i verden, for FN og for de humanitære organisationer. 

Børnene af disse familier får en opvækst, der er noget anderledes end deres danske jævnaldrendes. Third Culture Kids - tredje kulturs børn - er en af betegnelserne for de børn, der er vokser op og præges af en række forskellige kulturer. 

Expat-kids er en anden betegnelse, der refererer til at af de lighedspunkter som mange af disse børn har til fælles; nemlig de såkaldte expatriation-schools eller internationale skoler, der som små oaser overalt i verden er samlingspunkt for mange af de børn, som har deres multikulturelle opvækst og baggrund tilfælles. Børn, der er præget af en enorm åbenhed over for nye indtryk, har let ved at begå sig i nye kulturer, som er tolerante og selvstændige. 

Men også børn, der har prøvet at tage afsked masser af gange. Enten med et land, fordi familien skulle videre til en ny post, eller også med kammeraterne på den internationale skole, hvor eleverne skifter fra år til år.

Brug for ekstra tryghed

Der bliver flere og flere Third Culture Kids, og psykolog og familieterapeut Annette Due Madsen, der har skrevet afhandling på Danmarks Lærerhøjskole om disse børn, kalder dem ligefrem det 21. århundredes børn.

"Mange familier lever en tilværelse med jobs , hvor de må flytte hvert femte år, og børnene har derfor oplevet det at skulle omplantes mange gange. Jeg tror, at det er vigtigt for forældrene i disse familier at erkende, at børn kan føle sorg ved at flytte, og at deres børn måske kræver en ekstra dosis tryghed hjemmefra, fordi de konstant får nappet deres rødder over," siger Annette Due Madsen.

Jakob Høeg Jensen er formand for den danske forening DUO, som er en forening af danskere med udenlandsk opvækst. Foreningen tæller i dag omkring 100 medlemmer, og arrangerer temadage og re-entry kurser, for danskere der vender tilbage til Danmark efter en opvækst i udlandet.

Selv er Jakob Høeg Jensen vokset op i Sydamerika, afbrudt af et par korte ophold i Danmark undervejs, og opvæksten har helt klart præget ham. Mest i positiv retning, hvis han selv skal vurdere det.

"Fordi jeg har haft den her anderledes opvækst, føler jeg selv, at jeg i dag har en væsentlig bagage at trække på: Jeg taler fem sprog flydende, jeg har nogle oplevelser, og erindringer, som er meget anderledes end jeg kunne have fået herhjemme, jeg har fået mange kulturers værdisæt præsenteret og prøvet forskellige skolesystemer. Jeg har lært at bestille noget, har som voksen rejst meget, og har en masse internationale kontakter; det at komme i kontakt med andre mennesker har aldrig været noget problem," forklarer Jakob Høeg Jensen, der mener, at en opvækst i udlandet også kan være en stor fordel familiemæssigt.

"Hvis en familie har det godt sammen, bliver den endnu mere sammentømret af at befinde sig i et fremmed land, fordi man er så koncentreret sammen."

DUO har netop lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer, der viser at hjemkomsten efter et længere ophold i udlandet dog ikke altid er uproblematisk: Third Culture Kids kan have svært ved at falde til, føle sig rodløse, have problemer med at finde deres identitet, samtidig med at det kan opleves som problematisk at skabe nære relationer til andre mennesker.

"Third Culture Kids oplever nogle gange en rastløshed, der kan betyde, at man engagerer sig i for meget, og for mange mennesker: At man måske overkommer for meget, samtidig med at man aldrig rigtigt kommer i dybden med noget. At det, man oplever, bliver overfladisk, fordi man er bange for at engagere sig," forklarer Jakob Høeg Jensen, der selv har flyttet 18 gange inden han fyldte 20.

Ifølge DUOs undersøgelse har en tredjedel af de adspurgte Third Culture Kids haft problemer med at vende tilbage til en dansk skole og med kammeraterne, mens en anden tredjedel har oplevet problemer med deres identitet.

En af årsager kan blandt andet skyldes den bagage, man har med sig, når man som Third Culture Kid vender tilbage til Danmark, forklarer DUO-medlem Orla Møller, der selv er vokset op i Afrika:

"Man har opsamlet en masse viden og erfaringer fra en fremmed kultur, som man pludselig oplever som fuldstændig unyttig, når man vender tilbage til Danmark. Man har en forståelsesramme, som er helt anderledes end ens jævnaldrende, og står pludselig med en dobbelt identitet: En, der gerne vil passe ind blandt de danske kammerater, og en anden, der har rødder i det land og den kultur, hvor man er vokset op," forklarer Orla Møller.

Andet udgangspunkt

Psykolog Maria Christensen har i sin bog »Nutidsnomader - Rejsens psykologiske udfordringer« beskæftiget sig indgående med hvordan børn påvirkes af mødet med fremmede kulturer. Hun peger blandt andet til evnen til at knytte sig til andre mennesker som et af de centrale punkter:

"Mange af disse børn skal måske sige farvel en masse gange i løbet af en relativ kort periode, og den sorg, der er forbundet med at tage afsked, er en proces, som forældrene skal hjælpe deres børn igennem, så de ikke i fremtiden bliver bange for at knytte sig til nogen. Livet er en lang række af møder og afskeder, og børnene skal lære at tage afsked og bearbejde den sorg, der uværgelig vil følge med," siger Maria Christensen.

Hun mener dog, at fordelene ved mødet med fremmede kulturer overvejer de problemer, der kan opstå undervejs. Hvis altså bare forældrene er parate til at acceptere, at deres børn har et helt andet udgangspunkt - og måske opfatter verden helt anderledes - end de selv.

"Gevinsten ved at vokse op som et Third Culture Kid kan være stor, hvis forældrene forstår at give deres børn en tryg base: Third Culture Kids har som regel en fantastisk forståelse for deres medmennesker, og fokuserer langt mere på ligheder mellem mennesker til forskel for deres forældre, der måske er vokset op i en monokultur. De har ikke så mange fordomme, kan lide forandringer og variationer, fordi variation mere er reglen end undtagelsen."

Maria Christensen har en fornemmelse af, at mange forældre er opmærksomme på problemstillingerne, og ofte føler skyld, når familien skal flytte igen, fordi de selv oplever afskederne som hårde og vanskelige.

Men den vigtigste opgave man har som forælder, er at være lydhør over for sine børn, hjælpe dem igennem tabene og samtidig introducere dem for deres danske rødder i et vist omfang.

"For mange af disse børn kan det være svært at vende tilbage til Danmark og janteloven, der dikterer, at vi helst ikke skal skille os for meget ud, selv om vi ellers bryster os af åbenhed og frisind. Samtidig kan det være svært at vende tilbage til det danske skolesysten, der generelt ikke er gearet til at tage imod disse børn, som er vant til et helt andet ambitionsniveau og en hel anden form for disciplin," siger Maria Christensen, der har oplevet at familier vælger at rejse ud igen efter et mislykket møde med det danske skolevæsen.

Anderledes indeni