|
| |
|
Mod
nye mål
|
|
Fra
Danes Worldwide "Danmarksposten" 2000
|
| I
takt med at virksomhederne får brug for flere og flere medarbejdere til
ude- poster samtidig med at der bliver færre og færre at rekruttere af,
kommer hensynet til medarbejderens medfølgende familie til at spille en
større rolle. |
|
Af
Christina Lopes
|
|
»Human
resources - min yndlingsaversion«, udtalte den afgående Novo
Nordisk direktør Mads Øvlisen for nylig til dagbladet Børsen.
|
|
Aversion
eller ej. |
|
Forskere er enige om at de
mere »bløde« værdier i forhold til medarbejderne - som for eksempel
den medfølgende familie - bliver et af
de parametre, virksomhederne skal konkurrere på, når de i
fremtiden skal rekruttere medarbejdere til udstationeringer rundt om i
verden.
Det
viser blandt andet en ny rapport som Dansk Management Forum for ganske
nylig har udgivet: »Udstationeringsforhold 2000 - en rapport om danske
virksomheders udstationeringspraksis«. Rapporten er den tredje i rækken,
og giver et tydeligt signal om, at virksomhederne ser medarbejdernes medfølgende
familie som et af de kerneområder, man i fremtiden må arbejde mere med i
forbindelse med en udstationering.
Den
typisk udstationerede er i dag en mand mellem 30 og 39 år, gift og har
familien med, når udeposten kalder med en specialiststilling. Han er
typisk blevet udvalgt på grund af sine kvalifikationer og hidtidige
karriereforløb, mens hensynet til medarbejderens familie i forbindelse
med en udstationering får en absolut bundplacering i virksomhedernes
prioritering.
Men
sådan bliver det ikke ved med at være, mener blandt andre Carsten
Skovbro, der har udarbejdet rapporten om udstationeringsforhold for Dansk
Management Forum, og som i dag er senior manager i PriceWaterhouseCoopers.
»Jeg
tror, at der vil komme langt større fokus på, hvordan virksomheden
tackler medarbejderens familie i forbindelse med en udstationering alene
af den grund, at medarbejderne i højre grad vil takke nej til at komme
ud, hvis der ikke er nogle ordenlige tilbud til hans familie,« siger
Carsten Skovbro.
»I
langt de fleste ægteskaber har både manden og konen i dag en karriere at
tage hensyn til, og da der i fremtiden bliver flere og flere jobs at vælge
imellem, samtidig med at årgangene skrumper ind, skal der noget til, før
den ene part i et ægteskab vil sætte sin karriere på standby i et par
år,« siger Carsten Skovbro.
Budskabet
er også gået ind hos virksomhederne. Dansk Management Forums rapport
viser, at virksomhederne selv vurderer at en af fremtidens største
udfordringer netop bliver familieproblematikken
»Det
er et spørgsmål om økonomi. En udstationering koster uhyggeligt mange
penge, som man mister, hvis det går galt og man er nødt til at sende
familien hjem igen. Afbrydelsen koster både penge og motivation hos de øvrige
medarbejdere. Derfor er det væsentligt billigere at sætte massivt ind på
at ruste familien til udelivet på forhånd. Iværksætte hvad jeg kalder
for »afbødeforanstaltninger«. For kan man afværge bare en
hjemsendelse, er der penge sparet,« siger Carsten Skovbro, hvis rapport
viser, at langt størstedelen af de udstationeringer, der slår fejl fra
medarbejderens side, skyldes
familiemæssige problemer.
|
| Udfordringer |
|
Et
af de spørgsmål, der hyppigt bliver vendt, når en medarbejder skal
rejse ud, er partnerens karrieremuligheder på udeposten.
Første
udstationering kan man måske godt klare med en forældreorlov - især
hvis man har helt små børn. Men ved anden og tredje
udstationering begynder det at knibe med begejstringen for at være
medfølgende hustru med ansvarsområder som familieliv og
forretningsmiddage.
I
Dansk Industri har man erkendt, at familien spiller en stor rolle i en
udstationering, og at den medfølgende ægtefælles karrieremuligheder er
et af de områder, man skal tage hensyn til, hvis man vil blive ved med at
tiltrække de dygtige medarbejdere.
Sammen
med Udenrigsministeriet har Dansk Industri derfor taget initiativ til en
ægtefælle-jobdatabase, hvor de medfølgende ægtefæller kan lægge
deres CV ind, og på den vis stå til rådighed som arbejdskraft for de
virksomheder, der søger medarbejdere, der allerede befinder sig ude i
verden.
Alle
skal kunne søge på databasen, mens det kun er forbeholdt ægtefæller
til udstationerede i Dansk Industri og Udenrigsministeriet at lægge deres
CV ind.
Samarbejdet
mellem Dansk Industri og Udenrigsministeriet mundede i begyndelsen af
november også ud i en konference, hvor udstationering stod på
programmet, og hvor psykolog Maria Christensen - der er forfatter bag
bogen »Nutidsnomander - Rejsens psykologiske udfordringer« blandt andet
talte om de følelsesmæssige udfordringer, en
udstationering kan bibringe en familie.
Udfordringer
og problemer, som familien ofte først bliver klar over, når man er
kommet afsted, men som kan være svære at tale om.
Dels
fordi man endnu ikke har etableret et netværk på den nye post. Og dels
fordi, at der ofte er forbundet så megen anseelse med dét at blive
udstationeret, at det kan være svært at tale om, at tingene måske ikke
går helt som de skulle på hjemmefronten.
Blandt
andet på den baggrund ansatte Udenrigsministeriet sidste år Anne Rudbeck
i en nyoprettet stilling som familieterapeut.
»Udenrigsministeriet
har i de senere år opprioriteret familiepolitikken i erkendelse af, at
det ikke alene er medarbejderen, vi sender ud under fremmede himmelstrøg:
Vi sender en hel familie afsted, og her i Udenrigsministeriet er det ikke
unormalt at en
medarbejder og dennes familie er udstationeret op til fire-fem gange i løbet
af et karriereforløb. Derfor bliver en udstationering en væsentlig
faktor i et familieliv: En faktor, man er nødt til at tage hensyn til,«
siger Anne Rudbeck.
Som
familieterapeut i Udenrigsministeriet, er Anne Rudbeck ofte den, som
medarbejderen eller dennes ægtefælle kontakter, når det hele brænder på.
»Jeg
er den, de altid kan ringe til og tale om de problemer der kan opstå. På
en udepost kan det være svært at tale åbent om de kvaler, man måske
kommer ud for i sit familieliv; Det er forbundet med et kolossalt
prestigetab at indrømme, at man ikke fungerer, ægteskabet vakler, børnene
har det dårligt, og at man mest har lyst til at kaste håndklædet i
ringen og rejse hjem,« siger Anne Rudbeck, der både kan fungere som
sparringspartner, men også kan henvise til en lokal psykolog, hvis
tingene er gået helt i hårdknude.
Hvilket
slet ikke er unormalt, når en hel familie drager ud til fjerne himmelstrøg.
For
hvad der ved første øjekast ser ud som en drømmetilværelse, hvor
manden stiger i løn, så der både bliver råd til rengøringshjælp og
at konen kan holde »sabbatår« i det eksotiske fremmede, opleves ofte
helt anderledes, når man først sidder der.
Hvis
man kommer uforberedt, rammes de fleste af det, der kaldes et kulturchok,
hvor virkeligheden slet ikke svarer til de forventninger man havde
hjemmefra, og hvor man bare har lyst til at pakke kufferten og rejse hjem.
For
ikke at tale om de familier, der rejser ud i forventning om, at et par år
i det fremmede lige er det, der skal til, for at redde et vaklende ægteskab.
For
dén idé er det rene utopi, advarer de fleste eksperter: En
udstationering kan være en hård belastning for en familie, og hvis der i
forvejen er skår i ægteskabet, er der en alvorlig risiko for at det drøner
fra hinanden med et brag i processen med at finde sine ben i det fremmede.
Og så er det at virksomheden står med en kæmpe regning, når hele
familien har pakket kufferterne og vil hjem.
»Og
det er jo ikke bare penge, det drejer sig om,« siger familieterapeut Anne
Rudbeck fra Udenrigsministeriet.
»Vil
man fastholde de dygtige medarbejdere, er man nødt til at udvikle nogle løsningsmodeller
til disse problematikker. For vi har ganske simpelt ikke »råd« til at
de dygtige medarbejdere siger op.«
|
| Berøringsangst |
|
Både
Dansk Industri og Udenrigsministeriet er begyndt at skræddersy kurser til
medarbejdere og medfølgende ægtefæller, der skal udstationeres, og
Dansk Industri har også netop udgivet håndbøger til henholdsvis
virksomhederne og medarbejderne om, hvordan man tackler en udstationering
praktisk og følelsesmæssigt.
Men
ellers er det vidt forskelligt, hvad danske virksomheder tilbyder deres
medarbejdere af forberedende foranstaltninger for hele familien, før en
udstationering løber af stablen, som for eksempel sprogkurser,
kulturkurser eller betalte besøgsrejser for hele familien.
For
slet ikke at tale om, hvor meget man i det hele taget tør spørge til
medarbejderens familieforhold, når rekrutteringen finder sted.
»Jeg
kan kun finde på et ord, hvis jeg skal give et bud på, hvorfor
virksomhederne viger tilbage for at spørge til medarbejderens familieliv.
Og det er 'berøringsangst',« siger forfatteren bag Dansk Management
Forums rapport, Carsten Skovbro.
Direktør
i Nilfisk-Advance A/S, Hroar Toppenberg er enig i, at man som
medarbejderansvarlig kan være bange for at overskride en nyfigenhedstærskel,
når man skal ansætte en medarbejder.
»Selv
om vi er klar over at en udstationering kan være en stor belastning for
medarbejderens familieliv, gør vi i dag alt for lidt på at forberede
familien. For vi gør stort set ingenting,« siger Hroar Toppenberg, der
forestiller sig at et uformelt middagsmøde med ægtefællen kunne være
en god måde at mødes på.
»Vi
ved at familielivet er ekstremt vigtigt, men en egentlig test ville vi nok
aldrig udsætte ægtefællen for; det ville være at gå for langt. Men
virksomhederne bliver nødt til at sætte langt større fokus på dette
område i fremtiden. En udstationering er en stor investering, og det er
for dyrt, hvis det går galt,« siger Hroar Toppenberg fra Nilfisk-Advance
A/S, der i dag har 18-20 medarbejdere udstationeret rundt om i verden.
Det
rådgivende ingeniørfirma Rambøll A/S er et af de efterhånden mange
firmaet, der har en egentlig medarbejder ansat til at varetage de såkaldt
human resource-funktioner. Men spørger man deres HR-konsulent Peter
Larsen om det betyder, at man tackler familieproblematikken optimalt
omkring en udstationering, svarer han nej.
»Selvfølgelig
gør vi noget, men det er ikke noget, vi i dag bruger de store ressourcer
på,« siger Peter Larsen, der dog tror at området vil blive voldsomt
opprioriteret i fremtiden:
»Familiens
ve og vel er noget, der fylder meget i medarbejdernes bevidsthed, og
derfor vil virksomhedernes tilbud blive et konkurrenceparameter i
fremtiden, når de gode medarbejdere skal rekrutteres,« siger Peter
Larsen. Ønsket om at ruste medarbejderen og hans familie bedre til at
klare en udstationering er andet end
idealisme:
»Jo
bedre en medarbejder er klædt på hjemmefra til at tackle en
udstationering, jo bedre fungerer han på udeposten. Og vi er selvfølgelig
interesserede i, at han løser sine opgaver så effektivt som muligt.«
Danfoss
A/S i Nordborg er en af de virksomheder, der gør relativt meget ud af at
forberede medarbejderne og deres familier på de aspekter, en
udstationering kan medføre.
Virksomheden
tilbyder både sprogkurser og besøgsrejser for den medfølgende ægtefælle,
kulturforberedende kurser, og har altid et møde med den medfølgende ægtefælle,
hvor man taler udstationeringen igennem.
Birthe
Villemoes, der er Expatriation Program Manager i Danfoss, mener at
tiltagene er nødvendige, hvis man vil have gode medarbejdere.
Forklaringen er ganske enkel:
»Medarbejderne
yder en bedre for virksomheden, hvis de ikke har problemer på
hjemmefronten«.
|
| Danes
Worldwide er en almennyttig forening stiftet i 1919 med det formål at
støtte og yde service til danskere, som midlertidigt eller permanent bor
i udlandet. Artiklen her har været bragt i Dansk Samvirkes blad
Danmarksposten og er gengivet med tilladelse fra redaktionssekretær og
journalist Christina Lopes. |
|